Geert Wilders og Frihedspartiet ligger i spidsen i meningsmålingerne, men med 27 partier og erklæringer om, at de ikke vil samarbejde med ham, er et flertal langt fra sikkert. Vi får svaret på onsdag. Det er nemlig der, hollænderne går til stemmeurnerne.

Holland har store problemer. Indvandringen hænger sammen med boligkrisen. Der mangler 400.000 boliger i et land med 18 millioner indbyggere.

Et spørgsmål, der kan tælle til Wilders’ fordel, er, at den grønne omstilling bliver stadig mere påtrængende. Nye regler om kvælstofemissioner har vrede landmænd, og Holland er faktisk en stor eksportør af landbrugsprodukter.

Wilders vandt også det sidste valg, men det tog lang tid at danne en regering, og Wilders selv sad ikke i regeringen.

Strategien for de traditionelle kristendemokratiske partier, som burde være tættest på den nye højrefløj, er at boykotte. Det kristendemokratiske CDA har en ny leder, Henri Bontenbal, men også han nægter at samarbejde med Wilders’ parti, PPV. Han følger eksemplet fra Friedrich Merz i Tyskland, der isolerer AfD. Men her har boykotten snarere provokeret vælgerne. AfD er nu det største parti.

Kunne boykotten have samme effekt i Holland?

Vælgernes reaktion skyldes, at de ser problemerne vokse. Det samme sker i hele Vesteuropa: Indvandringen fortsætter uformindsket. Det samme gør kriminaliteten.

Det ser ikke ud til, at politikerne tager vælgerne alvorligt.

Det kan føre til overraskelser på onsdag. Vi får svaret kl. 21.