Det er på højeste tid, at vi overvejer vores næste skridt, nu da det står klart, at Europa er ved at blive overtaget af islam – hvis det altså interesserer os.

Som jeg kunne referere tidligere i dag, er 30 pct. af Tysklands indbyggere enten indvandrere eller afkom af indvandrere. Langt de fleste er muhamedanere, og det kan ikke overraske, for det er snart mange årtier siden, at islamiske ideologer åbent erklærede, at deres plan var at erobre Vesten med masseindvandring og børnefødsler. Og foreløbigt går det over stok og sten, mens vi andre ser lamslåede til, fordi vi ikke mener, at vi kan gøre noget ved det.

Fremtiden – tilmed den nære fremtid – tilhører Allahs mænd, og vi må indstille os på en tilværelse som dhimmier, dvs. tålte, hvis vi ikke gør noget væsen af os og i øvrigt adlyder imamernes befalinger.

Jeg er ked af at skulle sige det, men det har vist sig, at den liberale retsstat er aldeles uegnet til at forsvare det danske folk, den danske kultur og den nationale suverænitet.

Den liberale retsstat insisterer på, at alle skal nyde samme rettigheder og behandles ens. En person, der agiterer for at påtvinge danskerne islams sharialov – med hvad den indebærer af slaveri, kvindeforagt, flerkoneri, håndsafhugninger, henrettelse af frafaldne eller religionskritikere – kan påregne samme retsbeskyttelse som en normal dansker, der afskyr alt dette og bare vil have lov at leve frit i sit land.

Desværre bygger vores retsvæsen på en hensigtsetik snarere end en konsekvensetik, og det er også sådan, politikernes og medierne ser på det. Man optræder etisk forsvarligt, når man fastholder, at enhver fremmed kan blive dansker ved at overholde visse formalia. Gør de det, kan de optræde i muhamedansk uniform, med pyjamas og mullahskæg og godte sig over at have fået samme rettigheder som danskerne, hvis forfædre har boet i landet i tusind år.

Hvis sund fornuft indgik i pensum på universiteternes juridiske uddannelser, ville de studerende have hørt om konsekvensetik, der indebærer, at det vigtige ikke er de noble idealer, følelser eller paragraffer, men de forventelige konsekvenser af handlinger.

Josef Goebbels, der langt fra var dum, erklærede, at nazisterne brugte demokratiet til at afskaffe demokratiet. Det havde han ret i.

I dagens Danmark bruger vi den formelle lighed mellem danskere og fremmede til at afskaffe Danmark.