Hvis der er noget, staten kan kendes på, er det et uudslukkeligt begær efter at kontrollere stadigt mere af borgernes liv. Generalprøven kom i forbindelse med covid, da den neo-kommunistiske centralkomite med held fik indbyggerne til at lystre, som var de brølende køer på vej til slagteriet. Og har staten ikke covid, er der fortsat den gode gamle skræk for ”klimaforandringer”, som får børn til at græde og deres forældre til at ligge vågne om natten i afventning af verdens snarlige undergang. Men da statens tjenere siger, at man kan undgå apokalypsen ved at aflevere sine penge til Mette Frederiksen og glæde sig over den danske naturs undergang som følge af vindmøller og solcelleparker, betaler man gladeligt aflad. ”Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud at skærsilden springer”, som pavens udsendte bondefangere plejede at sige.

Men især én af præmiekommunisternes påfund har vakt frygt hos de få opvakte, nemlig planerne om at erstatte de fysiske betalingsmidler i form af mønter og pengesedler med digitale penge, hvis anvendelse, Mertz, Macron, Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen kan overvåge. Det betyder, at de kan straffe borgere, der bruger deres digitale penge på formål, som de ikke bifalder. Ligesom det er i Kina, kan man få ”social kredit”, hvis man er dydig og afholder sig fra sprut, cigaretter, medisterpølse og lagkage – for ikke at nævne benzin til den gamle bil, der snart bliver forbudt. Og hvis man ikke vil have besøg af politiet, må man for guds skyld lade være med at abonnere på højreorientere medier eller betale kontingent til politiske partier, som kommunisterne ikke bifalder.

Men til ærgrelse og sorg for centralkomiteen har Floridas lovgivende forsamling enstemmigt – republikanere som demokrater – besluttet at gøre guld og sølv til lovlige betalingsmidler. Det er en ret, som USA’s ”founding fathers” tilkendte staterne. De har lov til at indføre deres egne betalingsmidler i form af guld og sølv.

Problemet for den dybe stats agenter er, at de opererer med dollars, som er såkaldte ”fiat” penge, der ikke har været bakket op af håndgribelige værdier, siden Richard Nixon i 1971 opgav dollarens forankring i guld. Siden har dollaren ikke haft andet fundament end troen på, at USA kan betale sine regninger, og i takt med væksten i landets astronomiske statsgæld, bliver denne tro tyndslidt.

Når stater og systemer trues af sammenbrud, vil borgerne uvægerligt tage deres tilflugt til alternative institutioner og alternative betalingsmidler, som deres undertrykkere ikke kan kontrollere.

Centralkomiteens magtbrynde er lige så konstant som tyngdeloven. Det samme er frihedstrangen.