Nyt

Det bliver stadig sværere for svenske familier i et voldsplaget samfund at finde sikre steder at bo, hvor de kan undslippe bomber, bandeskyderier, gruppevoldtægter og røverier.

Bydelen Farsta i Stockholm blev ramt af to bomber på bare to dage i marts 2024. Birgit Sjögren, en lokal kvinde, som avisen Aftonbladet har talt med, sagde opgivende, at “Det er ligegyldigt, hvor vi flytter hen, Sverige er åbenbart blevet de kriminelles hjemland.”

Nogle svenskere vælger derfor at flytte helt ud af landet.

Øgruppen Åland i Østersøen hører til Finland, men har stor selvstændighed og er hovedsageligt svensktalende. Et stigende antal svenske børnefamilier søger nu tilflugt der i håb om en bombefri opvækst for deres børn. Det fortæller Mats Dagerlind på Samnytt.

Statistik fra det svenske kriminalpræventive råd (Brå) bekræfter, at Åland, som stadig er ret etnisk homogent, har en betydeligt lavere kriminalitetsrate end mange kommuner i Sverige. Brås hypotese er, at den store forskel på kriminalitet og tryghed skyldes Ålands mangel på store byer, hvor kriminaliteten ofte er koncentreret.

ANNONSE

Annika Hambrudd, kultur- og uddannelsesminister i Ålands regering, har en lidt anden forklaring. Ifølge hende er det ikke hvilken som helst kriminalitet, der får svenskerne til at komme til øerne. “Vi har ingen eksplosioner og den slags på Åland,” siger hun til SVT. Hambrudd forstår, at mange svenskere kommer til Åland fra Sverige, “hvor de føler, at sikkerheden ikke er så stabil”.

Andelen af svenskere i procent af Ålands befolkning er stigende. Lidt over hver tiende indbygger er nu født i Sverige. Når svensk tv spørger svenskere, der er flyttet til Åland, er svaret ofte, at sikkerheden er den vigtigste bagvedliggende årsag. Hvert år flytter mellem 300 og 400 svenskere fra det usikre Sverige til de stadig relativt sikre Ålandsøerne.

Lokale ejendomsmæglere fortæller, at de mærker en meget større interesse fra svenskerne end tidligere. “Ja, det er helt tydeligt. For det meste er det børnefamilier, som søger tryghed og nærhed,” forklarer ejendomskonsulent Markus Fellman til SVT.

SVT mødte familien Lundgren, som flyttede til Åland fra det stadig mere “udsatte” Upplands Väsby nord for Stockholm. De ønskede ikke at blive det næste nummer i kriminalitetsstatistikken og flyttede, før deres børn blev påvirket af volden.

“Selvom vi ikke var personligt berørt af noget, følte man altid en bekymring,” siger Linda Lundgren.

SVT har også besøgt familien Johansson. De forlod Sverige og flyttede til Åland under asylkaosset i 2015. Set i bakspejlet mener de, at de traf den rigtige beslutning.

“Mens vi har boet på Åland, er tingene kun eskaleret i Sverige. Her er jeg aldrig bange for at gå rundt alene om aftenen, i mørket, i en park. Ikke engang i Mariehamn,” siger Victoria Johansson.

Næsten hver tredje ålænding har svensk eller finsk baggrund. Mens andelen af finner er faldet en smule i de senere år, er andelen af svenskere steget markant i løbet af de sidste 20 år.

Der er med andre ord indvandrere på Åland, men de har i høj grad nordisk, baltisk eller anden europæisk baggrund. Lidt over 100 personer – mindre end en halv procent – har arabisk baggrund.

Mats Dagerlind fra Samnytt påpeger, at halvdelen af alle ikke-nordiske indvandrere kommer fra et EU-land med jødisk-kristen baggrund. Det står i skærende kontrast til Sverige, hvor den ikke-vestlige og muslimske indvandring er meget høj. Ålandsøerne er derfor fri for bandekriminalitet og svært håndterbare kultursammenstød.

ANNONSE