Kommentar

Forleden postede jeg Sidse Kærsgaards uendeligt triste besked til offentligheden, hvoraf fremgik, at det ikke havde været muligt for behandlerne i Tyskland, at afhjælpe hendes vaccineskade.

En debattør spurgte i tråden, hvori Sidses symptomer bestod. Og jeg fandt det vanskeligt at redegøre for, selv om jeg ved flere lejligheder har hørt hende tale om sin tilstand.
I går hørte jeg Sidse Kærsgaard afgive vidnesbyrd hos Reiner Fuellmich og hans team.

Sidses vidnesbyrd er afgivet på et tidspunkt, hvor hun endnu havde et håb om, at hun måske kunne blive hjulpet – men bærer præg af hendes desperate tilstand og også af, at det tilstedeværende team naturligt nok blev påvirket, så kvaliteten er stærkt svingende mht., hvornår man får de faktuelle informationer om hendes tilstand og symptomer, men de bliver ikke desto mindre formidlet.

Well, jeg vil nu give jer min egen forståelse og mine tanker i forbindelse med, hvad jeg hørte Sidse Kærsgaard fortælle.

 

For det første skal man jo vide, at der har vist sig at være stor forskel på indholdet af mRNA-vaccinerne i de forskellige batches, hvilket har givet Reiner Fuellmich og hans team belæg for entydigt at konkludere, at producenterne med fuldt overlæg har brugt dette som en lejlighed til at eksperimentere med forskellige teknologier, de har tilsat vaccinerne, for at se, hvordan den menneskelige krop reagerer.

ANNONSE

Derfor er det også stærkt varierende fra batch til batch hvor mange og hvor alvorlige skader, man bliver påført af vaccinen. (Der findes en side, hvor man selv kan gå ind og finde det batch-nummer, ens egen vaccine måtte stamme fra, og dér få informationer om, hvilke bivirkninger, som man har fundet, knytter sig til netop den).

Men i hvert fald har Sidse Kærsgaard fået bekræftet af lægerne, at man har fundet de samme symptomer, som hun selv har udviklet, hos de andre, der også er blevet injiceret med vaccinen fra dette batch.

Døgn efter døgn sov Sidse ikke

Sidse fortæller, at hun allerede i de første dage efter injektionen oplevede, at hun kun kunne sove i et par timer, før hun vågnede igen, og at dette efter 8-10 dage udviklede sig til, at hun slet ikke kunne sove. Som i SLET IKKE! Døgn efter døgn efter døgn sov hun ikke.

Hun vidste, at rekorden for hvor længe et menneske ikke havde sovet, var 11 dage, så da det for hende havde varet i 14 dage, flippede hun fuldstændigt ud af rædsel, fordi noget vildt og ukendt jo måtte foregå med hende. Hun følte ikke engang træthed!

Den stakkels kvinde har al mulig god grund til at flippe ud, for det er simpelthen en kendsgerning funderet i vores biologi, at mennesker SKAL sove. Søvnen er afgørende for visse biologiske processer, der gør det muligt for organerne at fungere og for hjernen ikke mindst.
Man ved fra brugen af søvndeprivation som torturmetode, at mennesker simpelthen bliver psykotiske efter kort tid af at blive forhindret i at sove. Men for Sidse skete altså ingen af disse ting, der hører til en normal menneskelig biologi.

Og til denne dag – otte måneder senere – fortæller hun, at hun stadig ikke sover. Selv sovemedicin i store doser har ikke anden virkning på hende end at give hende en forgiftet fornemmelse i kroppen.

Hun fortæller, at i det hele taget INGEN mediciner virker på hende. Heller ikke smertestillende. Og jeg forestiller mig, at det indbefatter opioider, da læger stillet over for så alvorligt og ekstremt et tilfælde, naturligvis heller ikke undlader at prøve morfin for at lindre patienten.

På tidspunktet for interviewet bliver Sidse givet store doser af melatonin, der er et i kroppen naturligt forekommende hormon, der indstiller kroppens døgnrytme og på søvnens komme. Hun fortæller, at det ind imellem i heldigste fald kan få hende til at føle hvile i måske en halv eller hel time, men altså ikke sove. Hun fortæller også, at det ved enkelte lejligheder sker, at hun sover i en halv eller hel time, men at det ikke føles som søvn, blot at hun “lukker ned” og så er hun der pludselig igen. Samtidig fortæller andre, der har været hos hende under denne “søvn”, at de har talt helt normalt med hende og at hun har svaret på spørgsmål osv.

Sidse er elektrisk

Sidse fortæller, at hun hurtigt efter injektionen med [den såkaldte] vaccinen, oplevede det som om, der løb en summende, elektrisk strøm igennem hendes krop og fik hende til at føle en konstant brænden på huden. Noget, der hurtigt tiltog i intensitet og forårsagede en indre rysten og dirren helt ud i hænderne, der skælvede ukontrollabelt, som hos meget nervøse mennesker.

De tyske læger har konstateret, at Sidse faktisk ER elektrisk – så meget, at der kan springe gnister fra hende. Dette udviklede sig efter nogen tid til, at hun følte, at der sad “noget” i venstre side af hendes hjerne, hvorfra der udgik mærkelige lyde. I dag er hun konstant plaget af, hvad hun oplever som elektroniske kliklyde og bliplyde inde fra dette sted i sin hjerne.

Jeg husker selv, at jeg andetsteds hørte hende fortælle, at hun føler det som om, der sidder nogen og opererer hendes hjerne elektronisk fra en computer et eller andet sted.

Lægerne har bekræftet at en anomali befinder sig i hendes hjerne på dette sted, svarende til, hvad hun selv angiver. Man har endvidere konstateret at frekvenser påvirker hendes tilstand stærkt, hvorfor man har forsøgt at finde frem til en lokation, der er fri fra elektroniske frekvenser for at se, om dette kunne hjælpe. Dog forgæves.

Sidse er ikke et vanvittigt eller psykotisk menneske

Vi ved, at Sidse ikke er et vanvittigt eller psykotisk menneske, der taler, men blot et dybt plaget og traumatiseret individ, der ikke begriber, hvad der er sket med hende. Sidses realitetstestning er i øvrigt fuldkommen normal. Det kan man forsikre sig om, ved at lytte til hende under interviewet. Men man kan også forsikre sig om det ved det team af læger, som forsøger at hjælpe hende, og den sygeplejerske, hun har ved sin side under interviewet. F.eks. er det simpelthen vidnefast, at Sidse ikke sover og at intet middel kan få hende til det. Og sådan er det!

Derfor var det mest smertelige at høre næsten også, at hun fortalte, hvordan hun efter at have fået injektionen på et tidspunkt simpelthen mærkede, at selve hendes evne til at stå i en dybere forbindelse med livet omkring sig og de kære, som hun elskede, lukkede ned. Den forsvandt og blev til blot et minde om noget, der engang havde været, eller en viden om, hvem hun egentlig var, og som hun stadig desperat forsøger at holde fast i, som værende sig selv, men som altså er gået tabt for hende i den nuværende tilstand, hun befinder sig i.

Supersoldiers

Det er også mærkeligt, når man ser Sidse: Hvis man ikke vidste noget om alt det forfærdelige, hun oplever indeni, og mærkede hendes desperation, når hun taler, ses det jo næsten ikke på hende!

Vi ved alle sammen godt, hvordan vi selv ser ud, bare vi har sovet dårligt nogle nætter i træk: Grå hud, matte øjne og mørke rander under øjnene. Men Sidse, der ikke har sovet i otte måneder, har fin glat og klar hud, klare øjne og det hele.

Det er simpelthen fuldstændigt VILDT. På en måde har hun jo fået superkræfter. Egentlig er hun blevet til det, de bl.a. planlægger at frembringe med deres dæmoniske forskning i transhumanisme: Supersoldiers, der hverken behøver søvn eller hvile, men som helt følelsesløst kan fortsætte i det uendelige.

Det transhumanistiske projekt

Jeg hørte det for nylig således defineret, hvad det transhumanistiske projekt gå ud: –

De ønsker at afskære dig fra din forbindelse/forbundethed til det, der er udenfor dig, de ønsker at adskille dig fra din sjæl, så du bliver til “an empty vessel”/ et tomt fartøj, de kan have den fulde kontrol over.

Er det ikke en karakteristik af den tilstand, der har ramt Sidse? Bortset fra, at hun husker sin sjæl og husker, at hun engang evnede at føle dyb forbundethed med livet, dyrene og menneskene omkring sig, og nu ved, at hun har mistet det. Og kan fortælle om det til alle os andre.

SOM BØR HØRE!!!!!

Høre, hvad de planlægger at gøre ved os. Og allerede har gjort måske ved mange flere, end det endnu har vist sig, og vi ved om.

Der HAR vist sig at være metaldele i Sidses blod efter injektionen med vaccinen. Vi ved, at der allerede eksisterer en bio-teknologi, hvor metalpartikler kan selvorganisere inde i menneskekroppen og blive til f.eks. mikrochips, der såvel afsender som modtager elektroniske signaler.

Denne bio-teknologi i mRNA-vaccinerne taler Fuellmich og hans team også med Dr. Sherri Tenpenny om i samme video 02:33:00. Det kan på det varmeste anbefales at lytte til dette interview med Dr. Sherri Tenpenny! [Linket er desværre – og selvfølgelig! – dødt]

Https://brandnewtube.com/watch/reiner-fuellmich-heads-session-99-stage-victories-april-8-2022_FLgtJYG3txhCuh8.html

***

Sidses historie del II

– Hvordan det gik til, at Sidse tog vaccinen

Under interviewet med Reiner Fuellmich og hans team, bliver Sidse Kærsgaard naturligt nok spurgt, hvordan det gik til, at hun overhovedet indvilligede i at tage vaccinen.

Det er aldeles slående, hvor svært det falder Sidse at besvare dette spørgsmål. Hun havde fra begyndelsen den dybeste mistillid til vaccinen – og tilhører et segment, der generelt nærer mistillid til medicinalindustrien og alt dens væsen.

Så hvorfor endte hun med at gøre det alligevel?

Hun fortæller lidt famlende og søgende og har tydeligvis svært ved at give en sammenhængende forklaring. Når man lytter til den stakkels kvindes forvirring, bliver det dog ganske tydeligt, hvad der i virkeligheden er sket.

“Min hjerne fortalte mig, at jeg skulle”, siger hun på et tidspunkt hjælpeløst, som om hendes hjerne ikke var hendes egen, og at den nærmest fjernstyrede hende på en eller anden måde.

Hun fortæller, at hendes identitet i høj grad var baseret på en opfattelse af sig selv som et menneske, der ønskede at hjælpe andre, de svage og de sårbare, som ikke selv havde nogen stemme. Hun brugte således meget af sin tid sammen med handicappede og syge mennesker, som hun bistod.

Fra myndighedernes side blev vi massivt bombarderet

Fra myndighedernes side blev vi massivt bombarderet med, at vi udgjorde en alvorlig sundhedsfare for netop syge og svage mennesker, hvis vi, de stærke og sunde, pådrog os infektionen og derved gav den videre til svage og sårbare, der risikerede at dø af den. Og derfor skyldte vi simpelthen at lade os vaccinere for at beskytte disse mennesker. Selv børn skulle jo vaccineres, for at det ikke skulle ske, at de blev skyld i deres bedsteforældres død.

Efterhånden begyndte de nøje tilrettelagte og aggressivt gentagede budskaber i offentligheden at trænge ind i Sidse. De fik krogen i hende netop på dette sted, der var selve omdrejningspunktet for, at hun kunne oplevet sig selv som et værdigt og værdifuldt menneske. Hun kom til at føle, at hun simpelthen ikke kunne tillade sig at sige nej uden derved at svigte de sårbare, som hun anså det for sin pligt at hjælpe og beskytte.

Man skulle vise ”samfundssind”

I dag ved vi, at det hele var et stort bedrag og at vaccinen hverken forhindrede, at man kunne blive smittet eller selv videregive smitte. Men sådan forlød det ikke på daværende tidspunkt: Da blev vi fortalt, at vaccinen var en garanti imod at få sygdommen.

Gruppepresset gjorde også sit. Man skulle vise “samfundssind”. Alle og enhver, også fra det segment, Sidse selv tilhørte, stillede sig op i køen for at modtage deres skud. Og en dag stod Sidse der altså også… Men lige til det sidste følte hun samtidig en dyb modstand imod det, som skulle til at ske. Hun havde forinden forhørt sig med allehånde spørgsmål til flere læger – men kan i dag se, at hun fik en sludder for en sladder og ingen reelle svar.

På selve dagen gav hun udtryk for sin tvivl over for den sygeplejerske, der skulle give hende injektionen, og denne indvilligede i at bruge tid på at tale med hende. Til sidst blev sygeplejersken dog så utålmodig over dette tidsforbrug, at hun med noget, der lignede vrede insisterede på, at nu måtte Signe altså tage sig sammen til at få den sprøjte. “Nu skal jeg gå ud os se, hvad for en det er, du skal have”, sagde hun. Hvilket i sig selv er stinkende, for der bør jo slet ikke være nogen bestemt sprøjte, man skal have. Men det var der altså i tilfældet med Sidse.

Et eksempel på mind control

Hvorom alting er, så er dette et eksempel på mind control. Det er jo derfor, Sidse har så svært ved at redegøre for, hvad der egentlig fik hende til at tage vaccinen.

Hun er faldet som offer for mind control! Teknikker, som myndighederne systematisk tog i anvendelse for at påvirke folk.

Den belgiske professor i klinisk psykologi, Mattias Desmet, har udtalt, at han genkendte den særlige form for hypnose, kaldet masseformation i begyndelsen af hele vaccine/virus-cirkusset. Og på lokalt plan har en psykiater genkendt, at Mette F. og Heunicke brugte klassiske hypnose-teknikker ved deres pressemøde den 20. marts sidste år. (Observationer stjålet fra en debattør i en af mine tråde).

Bemærk, hvor effektivt det lykkedes at få krogen ind i det præcise omdrejningspunkt for Sidses egen oplevelse af at have en identitet og ud fra dette trigge hendes skyldfølelser og derved sætte hendes egen dømmekraft ud af spil, hvorefter hun agerede nærmest som i trance.

Sådan gør de! Og de ved nøje, hvad de gør.

Mind control er en igennem årtier elaboreret udviklet videnskab med afsæt i dybt kendskab til den menneskelige psykologi og hjernens funktioner.

Sidses historie vedkommer os alle! For den handler nemlig om, hvad der er blevet gjort imod os alle. Også selv om vi måske ikke har opdaget det.

***

 

Af Jette Anne-Marie Hansen, mag.art, forfatter.

ANNONSE

Mest læst

Dumhedens triumf