Nyt

Pernille Vermund vil ikke mer som formand for Nye Borgerlige.  Idag sendte hun ud et brev hvor hun sier fra at hun går af, men uden helt at forklare hvorfor. Modtageren bliver siddende igen med et stort spørgsmål. Hvorfor nu? Hvorfor så abrupt? Stikker der noget under?

Vermund offentliggjorde et brev til offentligheden med et noget blomstrende forblommet sprog. Det normale er at man udpeger en efterfølger, ikke at man går af og stiller partiet overfor et fait accompli. Det kan undergrave moralen. Det virker som der har sket noget med Vermund som hun ikke vil ud med.

Det er lidt over syv år siden, at Peter Seier Christensen og jeg stiftede Nye Borgerlige.

Dengang spåede kommentatorerne os ikke de store chancer. Det kan man ikke bebrejde dem.

Ingen af os sad i Folketinget i forvejen. Vi vidste, at risikoen for at blive til grin var større end sandsynligheden for at få succes.

Men vi følte et ansvar for at passe på vores land, vores værdier og friheden.

Så vi løb risikoen for at blive til grin og tog kampen op.

Vi kunne have fastholdt vores gode jobs. Prioriteret tiden med vores familier. Kommenteret den skæve udvikling fra sidelinjen, ladet stå til.

Vi valgte at handle.

Nye Borgerlige blev opstillingsberettiget. Vi kom i Folketinget. Vi opbyggede en af landets største partiorganisationer. Vi fik en aktiv ungdomsorganisation. Vi blev repræsenteret i alle landets regioner, i størstedelen af landets kommuner og fik – trods hård konkurrence fra flere partier – fremgang ved det seneste Folketingsvalg.

Jeg er stolt af, hvad vi har opnået på den forholdsvis korte tid.

Og nu skal partiet videre.

Jeg har, siden vi stiftede Nye Borgerlige, været ærlig om, at jeg ikke så mig selv som politiker.

Da vi kom i Folketinget, gjorde jeg det klart, at jeg ikke ville gro fast på Christiansborg.

Jeg føler en pligt til at kæmpe for mit land, men jeg har aldrig lagt skjul på, at mit mål ikke har været at skabe en personlig karriere for mig selv som folketingspolitiker.

Mit mål med Nye Borgerlige har været at give et politisk hjem og en stemme til de mange borgerlige danskere, som i hverdagen føler sig svigtet af politikere, der siger ét og gør noget andet.

At tænde et lys i mørket for de danskere, der som jeg selv elsker vores dejlige land og tror på folkestyret, men som ser værdierne, friheden og fællesskabet smuldre som sand mellem fingrene på os.

Det politiske hjem har vi med Nye Borgerlige skabt. Den stemme har vi givet danskerne. Det lys har vi tændt.

Og nu skal flammen bæres videre.

Jeg har derfor meddelt vores medlemmer, vores folketingsgruppe og vores dygtige ansatte, at dette bliver min sidste periode i Folketinget – og at jeg allerede nu vil anbefale Nye Borgerliges medlemmer at vælge den formand, der skal føre partiet videre frem i den valgperiode, der nu for alvor går i gang.

Det betyder, at jeg er formand for Nye Borgerlige frem til partiets årsmøde eller ekstraordinære årsmøde, hvis Hovedbestyrelsen beslutter at indkalde til et sådant.

Jeg vil den kommende tid rejse rundt i landet for at mødes med vores medlemmer.

Hvor det er muligt, vil jeg have følgeskab af det lokale medlem fra vores Folketingsgruppe.

Målet er at sikre, at det lys, vi med Nye Borgerlige har tændt, brænder endnu stærkere fremover.

At flammen lyser op og bæres videre.

Vi har hver især en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for at passe på vores dejlige land i den tid, vi er her.

En forpligtelse over for de danskere før os, der ofrede sig for vores frihed, velstand og værdier.

En forpligtelse over for vores børn og de generationer af danskere, der følger.

Som stifter af og formand for Nye Borgerlige gennem mere end syv år har jeg gjort mit bedste for at leve op til den forpligtelse.

Det, vi i Nye Borgerlige har skabt sammen, og som nu skal bæres videre, hviler på en fælles indsats og bidrag fra tusindvis af engagerede danskere.

Dét er jeg stolt af.

Kærlig hilsen
Pernille

ANNONSE

Mest læst

Al-Araberlingske