Tavle

Jeg er i gang med Jan Poulsen ‘s bog Something rotten! – punk i Danmark – maleri, musik og litteratur, der handler om dansk punk fra den spæde start i 1977 indtil 1985. Her en passage om Kenan Seeberg fra bandet Gate Crashers (Kenan Seeberg blev siden journalist i Danmarks Radio og på Ekstra Bladet og B.T.), der slog en pige i ansigtet i forbindelse med en koncert i Saltlageret:

“Ole Dreyer Wogensen:

Jeg spillede derude med Gate Crashers, hvor Søren Fauli var i et andet band, eller også var han der bare, og han var pisseirriterende. Hold kæft, hvor var han irriterende. Han var sammen med Bettina (Bettina Bakdal, red.), og de stod nede foran scenen og var provokerende og gav Kenan (Kenan Seeberg, red.) fingeren, mens vi spillede.

Kenan Seeberg:

Fauli og Ulrik Crone var nogle irriterende møgunder dengang. Nogle narre i punkmiljøet. De har sikkert irriteret os ved nogle andre koncerter også, men netop den aften kan jeg huske. Om de har sprøjtet med vandpistoler, eller hvad fanden de har gjort, kan jeg ikke huske, men jeg tror, at Bettina smadrer en flaske, og jeg ser det bare ud ad øjenkrogen, fordi skårene ryger op ad mig midt under et nummer.

ANNONSE

Bettina Bakdal:

Kenan fik en flaske i hovedet, men jeg kan ikke huske hvorfor, eller hvem, der kastede den.

Ole Dreyer Wogensen:

Og så gik Kenan simpelthen ned og klappede hende en. Sådan …schlap.

Kenan Seeberg:

Jeg sprang bare ned fra scenen og skubbede til hende, eller hvad det nu var, og så stod jeg foran Christian Shannon, og vi var ved at komme op at slås. Jeg kan sgu ikke huske, om vi sloges, eller om vi bare stod overfor hinanden. Og hvor Ulrik og Søren også stod og yppede kiv som de der små narre. Frække drenge.

Ole Dreyer Wogensen:

Kenan blev bare så hidsig. Han spillede i en gammel nazijakke, og det virkede meget voldsomt, for man slog jo ikke på hinanden. Vi var anti-vold. Man sagde det ikke, men man var det så fuldstændig i sit hjerte. Så det var meget voldsomt, og bagefter var Fauli bare endnu mere irriterende, for nu var der nogen, der havde slået på en pige.

Kenan Seeberg:

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har slået nogen, for jeg er ret pacifistisk, også dengang, men jeg havde åbenbart nået en kant. Jeg var sur over at have været generet af et eller andet på en eller anden måde, og så var der lidt skubben frem og tilbage, hvorefter det ligesom var slut, og jeg gik op på scenen igen og fortsatte.

Bettina Bakdal:

Lang tid derefter – måske et helt år – kom Kenan og sagde undskyld for at have slået mig. Jeg troede, at det var dig, der kastede den flaske”, sagde han. “Jamen, det var det også”, svarede jeg, og så blev han helt ligbleg i ansigtet og kunne ikke sige noget.”

(Side 135-136)

Bettina Milling Bakdal er i dag en kendt modedesigner. Søren Fauli er kendt af gud og hver mand i Danmark gennem sine reklamer. Ulrik Crone er en kendt billedkunstner. Ole Wogensen er bestyrelsesformand for Musikforlæggerne, Danske Uafhængige Pladeselskaber. Christian Shannon er manden bag Facebookgruppen Gamle København.

ANNONSE

Mest læst

Krigsguden kalder