Kommentar

Politikerne kredser om vælgerne, som de i modsætning til hajer lover ikke at æde, men derimod af deres gode hjerte vil forære en masse penge. Altså ikke politikernes egne penge, men vores, som de vil give til vælgere, der stemmer på dem. Hvis nogen kan holde det ud, kan de høre om det døgnet rundt i medierne.
Mens dette melodrama udspiller sig, kan det være nyttigt at slukke for fjernsynet og overveje den dybere mening med en række af tidens besynderlige tildragelser. Umiddelbart kommer man til at tænke på de meningsløse covid-nedlukninger, LGBT- hysteriet, Lars Løkkes tur til Marrakesh, hvor han lovede Danmark bort, samt klima-halløjet og den deraf afledte krig mod normal mad. Hvad kan være fællesnævneren for disse og lignende mærkværdigheder?
Hvis man tænker efter, opdager man, at de alle har den effekt at opløse såvel det mentale som det materielle fundament under det hidtidige samfund. Vi skal ikke have lov at leve det liv, vi var vant til og betragtede som normalt.
Alt omkring os skal rives ned, og vi forventes at leve i en permanent krise, hvor vi bliver bombarderet med formaninger om, at alt tilvant er syndigt. Gammeldags seksualitet skal erstattes af eksperimenterende seksualitet. Mænd kan blive kvinder og føde børn. Danmark er et gammelt slavesamfund, så vi skal være glade for, at folket er ved at blive udskiftet med ædlere mennesker fra Mellemøsten og Afrika. Og heldigvis har vi overladt den overordnede styring til retsindige tankegiganter i EU, mens politikerne lader sig lede af FN’s verdensmål og formaninger fra World Economic Forum.
Som bekendt har WEF store planer om en total omvæltning af de vestlige samfund. De gamle socialister kaldte det revolution, og ligesom WEF vidste de, at et nyt samfundssystem ikke kan virkeliggøres, før man har destrueret det gamle.
Det er, hvad vi nu oplever. Mens politikerne taler om flere penge til diverse udsatte, har få opdaget, at vi alle er udsat for et diabolsk eksperiment.
ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle

Lang dags rejse mod nat