Kommentar

En læser bemærker, at det er grusomt, hvad der i disse dage foregår på Christiansborg. Det handler trods alt om Danmarks fremtid, mener han.

Hvortil er at bemærke, at Danmarks fremtid blev lagt i graven for flere årtier siden. Det samme blev demokratiet, hvis vi med demokrati mener, at vælgerne har mulighed for at vælge en anden politik.

Det har de ikke haft i mange herrens år. Med verdens højeste skattetryk har vælgerne intet andet valg end at stemme på politikere, der garanterer endnu større offentlige udgifter, fordi de fleste har så få penge at bestemme over, at de er nødt til at se hen til staten som forsørger. Mange har opdaget, at der er tale om en illusion. Staten er nemlig ikke nogen godgører, men lever af at beslaglægge borgernes penge, som den derefter uddeler til de grupper, der er bedst til at råbe op.

For befolkningsflertallet gælder, at det enten er offentligt ansat eller lever af offentlige overførsler, så der er ikke andet at gøre end at stemme på de samme ved valg efter valg.

ANNONSE

Således kan de utilfredse godt opgive at begrænse eller reducere den hastige islamisering. Politikerne har nemlig brug for de fremmede som garanti mod, at skattetrykket og de offentlige udgifter nogen sinde kan falde.

Som de fleste har bemærket, halter det gevaldigt med servicen i den offentlige sektor, men det får kun vælgerne til at stemme på partier, der lover flere penge til det offentlige.

Realistisk set har de intet andet valg.

ANNONSE