Kopierede/fra hoften

Hvis man vil vide, hvad de rigeste tænker, finder man ingen mere troværdig talsmand end New Yorks tidligere borgmester, Michael Bloomberg, hvis formue anslås at være godt $96 milliarder.
Det har længe været uforståeligt, hvorfor præsident Biden – eller dem, der styrer ham – har nedlagt USA’s grænse mod Mexico – med det resultat at anslået 7-8 millioner migranter fra alverdens lande er strømmet ind i USA, siden Biden rykkede ind i Det hvide Hus for godt to år siden. Men nu letter Bloomberg på låget i en kommentar offentliggjort onsdag i sidste uge. Formålet med denne manglende immigrationspolitik er dobbelt: at sikre storkapitalen billig arbejdskraft og at rette et lammende slag mod ”fremmedhadet” og de politiske kandidater, der fremmer det.
Ifølge Bloomberg er problemet tydeligvis det amerikanske folk, der ikke vil indse, hvilken berigelse de mange fremmede udgør, og som derfor skal udskiftes med udefrakommende, der vil gå for mindre end amerikanske arbejdere, og som af taknemmelighed vil stemme demokratisk til evig tid. Altså samme motivation, som driver Europas venstrefløj fra WEF, til EU og diverse regeringer – alt mens de taler om humanitære hensyn og internationale konventioner.
Bloomberg skriver ikke et ord om konsekvenserne af den uregulerede tilstrømning og de ulykker, der ikke bare rammer de dårligst stillede amerikanere, men i høj grad også migranterne.
Der lyder nu jammer fra demokratiske borgmestre, som har agiteret for indvandringen, men som pludselig opdager, at migranterne skal have et sted at bo og noget at leve af. De skal også nyde godt af de offentlige sundhedsydelser og sende deres børn i de offentlige skoler. Til de demokratiske borgmestres overraskelse viser det sig, at den fremmede invasion belaster økonomien mere, end den kan holde til.
Men værre er, at masseindvandringen har medført slaveriets genkomst.
De mexicanske narkokarteller kontrollerer nu USA’s sydgrænse, og for at blive fragtet dertil, må migranterne forpligte sig til at afbetale dem med de penge, de kan tjene på USA’s sorte arbejdsmarked. Hvis pengene ikke falder som aftalt, bliver migranternes familier i hjemlandet slået ihjel. Mange kvinder er blevet tvunget ud i prostitution, og tusinder af børn bliver misbrugt af pædofile netværker.
Michael Bloomberg nævner heller ikke de godt 100.000 især unge amerikanere, der årligt omkommer som følge af overdoser af fentanyl, der som følge af den åbne grænse strømmer ind i USA. Årligt dør dobbelt så mange af overdoser, som USA mistede under hele den tiår-lange Vietnam-krig.
Vi må snart lære det: For storkapitalen har mennesker ingen anden værdi end som redskaber for deres berigelse. Og for storkapitalens venner på den påståede venstrefløj er masserne nogen, der skal holdes hen med snak, så de kan bevare magten.
ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden