Kommentar

Finland, Estland, Tjekkiet og Ukraine går ind for at forbyde turister fra Rusland at komme ind i Europa og opfordrer EU-landene til at lukke deres grænser for russiske turister, rapporterer NRK.

Disse stater, der alle er beliggende i Ruslands umiddelbare nærhed, ønsker åbenbart at gøre alle russiske individer til officielle pariaer i hele Europa på grund af Putin-regimets invasion og krigsførelse i Ukraine.

Men hvor klogt er det?

Der er al mulig grund til at tro, at russere, der i disse tider ønsker at rejse til et Vesten, som Moskva nu fremstiller som onde, ikke er tilhængere af Putin. Hvad hvis flere af dem, der kunne have følt sig tiltrukket af vestlige demokratiske ideer, får Vesten op i halsen og tættere sig bag Kreml i stedet?

ANNONSE

Det, de fire stater også går ind for, er altså en kollektiv afstraffelse af mennesker, der er modstandere af Putin-styret og måske kunne være til nytte for Vesten. Det er ensbetydende med at udvide sanktioner, der oprindeligt var rettet mod russiske magtfulde mennesker og oligarker, til mennesker, hvis sympati Europa bør stræbe efter.

Estlands premierminister har en interessant begrundelse for sit syn på sagen:

– At besøge Europa er et privilegium, ikke en menneskeret, skriver Estlands premierminister, Kaja Kallas, på Twitter.

Tjekkiets og Finlands premierminister støtter også opfordringen, siger KyviPost på Twitter.

– Det er ikke i orden, at russere kan leve et normalt liv, rejse i Europa og være turister. Der er ingen ret, mens Rusland fører en aggressiv og brutal krig, siger Finlands premierminister Sanna Marin.

Men hvornår fandt du pludselig ud af, at folk, der bor i krigsførende lande, ikke engang må besøge Europa? Er det et princip, vi har haft for vane at følge?

Kaja Kallas’ syn på en tidsbegrænset adgang til Europa som et privilegium står i ret grel modsætning til den europæiske asyl- og immigrationspolitik.

For økonomiske migranter, der kommer fra Afrika eller Asien og formår at sætte deres fod på europæisk jord efter at have rejst illegalt til vores kontinent med hjælp fra kriminelle organisationer, er det på den anden side en menneskeret at misbruge asylsystemet for at få permanent opholdstilladelse. i Europa og fuld adgang til europæiske velfærdssystemer.

Uden at Europa har nogen større chance for at finde ud af sagen, kan de pågældende personer meget vel selv være kriminelle, måske terrorister – eller endda have forbindelser til regimer, der gør forfærdelige ting. Det er nemmere at beskytte sig mod Rusland ved at stramme visumreglerne for turister.

Men hvis det er i orden at indføre et kollektivt indrejseforbud for russere, hvorfor så ikke andre? Er der nogen, der kan huske, hvor meget tumult der var, da Trump indførte et indrejseforbud fra nogle muslimske lande, der blev betragtet som en sikkerhedstrussel?

Og hvem er egentlig den største trussel: nogle få besøgende russere, der også efterlader en skilling i den korte tid, de er her, eller asiater og afrikanere i stort tal, der bliver en permanent offentlig byrde – og måske har ideer, der ikke er forenelige med vores samfund , men snarere er aggressivt indstillet på dem?

Evnen til strategisk og principiel tænkning synes fraværende i den europæiske politiske klasse. Den enkleste – men ikke den eneste mulige – alternative forklaring på, hvad europæiske toppolitikere gør, er, at de aktivt ønsker at skade de lande, de administrerer.

Som sædvanligt har Norge ingen selvstændig udenrigspolitik:

At nægte russiske turister adgang til Norge ville ikke være en nem proces, siger Tuva Bogsnes, kommunikationschef i Udenrigsministeriet.

– Norge har ikke tradition for at indføre egne sanktioner. Regeringen har heller ikke hjemmel i sanktionsloven til at træffe en beslutning om sådan en gåtur alene, siger Bogsnes til NRK.

Hun forklarer, at Norges syn generelt afhænger af, hvilke sanktioner Sikkerhedsrådet vedtager, eller at det har bred international opbakning.

– Norge har opgivet EU’s restriktive foranstaltninger over for Rusland med nogle nationale tilpasninger, siger Bogsnes.

Men norske udenrigsmyndigheder gør det eneste, de kan udover at bukke – de følger nøje med:

Hun fortæller, at Udenrigsministeriet følger med i, hvad der bliver taget op i EU.

– Norge arbejder for, at ligesindede lande står sammen mest muligt om reaktioner på Rusland og følger med i diskussionerne i EU, siger Bogsnes til NRK.

ANNONSE