Kopierede/fra hoften

I mandagens BT kan man læse et længere interview med Radio4-værten Sanne Gottlieb, der fortæller at hun for 11 år siden lod sig skille fra sin mand gennem 17 år, og flyttede til Italien sammen med hendes nye forelskelse. Parrets tre børn blev med et ‘delebørn med forældre i to verdensdele’.

Forleden hyldede feministen Ditte Giese skilsmissen i Politiken. Det var udtryk for en ‘flot udvikling i vores civilisation’, at par går fra hinanden. Christian Egander Skov kommenterer Giese i Berlingske – Ditte Giese risikerer at blive forædt ved tilværelsens buffetbord.

“Vi skal glæde os over, at familier falder fri hinanden. Således lyder debattøren Ditte Gieses indsigt i en ny selvhjælpsbog. I et interview i Politiken hed det endda, at vores høje skilsmisserate er et vidnesbyrd om, at vi har overskud som samfund. …

Frigørelse er altings fortegn. Okay, vi har også moralske intuitioner, der peger i andre retninger. Men de er svære at sætte ord på. De må vige for den artikulerede etiske individualisme, der afslører dem som hæmninger, som hurtigst muligt må overskrides, så man bliver fri. Ren empowerment.

Og sådan er det nu engang. Jeg for min del er slet ikke sikker på, at det løser noget at beruse eller bedøve sig i livet på hverken den ene eller anden måde. Jovist rusen er vel skøn, og mon ikke den giver et indtryk af igen at have fod på tilværelsen? Men vi ville ikke fejre det, hvis et menneske bedøvede sig i stoffer eller alkohol, eller ved at æde så uhyrlige mængder af fed ost, at man snart lignede et pølseskind, der var lige ved at revne? Der er mange måder at give fanden i det hele på, misbruget har mange ansigter. Men fælles for dem er, at en indledningsvis forjættelse snart slår over i fortabelse. Man ender snart lammet af gentagelsens rædsel ved tilværelsens buffetbord. Men så kan man jo altid fortsætte.

En krise, ikke mindst en skilsmisse, er et epistemologisk sammenbrud. Forestillingen om den verden, man levede i, lader sig ikke længere opretholde, men knækker sammen om sin akse. Netop derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man får genskabt et kort over virkeligheden.”

ANNONSE

Mest læst

Hvem skal nu betale?