Kopierede/fra hoften

‘Dansk mand’ er anklaget for folkedrab, skriver DR, og fortæller så historien om rwandanesiske Wenceslas Twagirayezu. Den tiltalte får støtte fra Rasmus Hylleberg, der omtales som folketingskandidat for Venstre. Jeg tog et lille tjek, og ganske rigtigt. Han har en fortid i Det Radikale Vestre, indtil han blev en del af dødssejleren Ny Alliance. Som radikal skrev han læserbreve om ‘de mange kulturelle impulser, der beriger det danske samfund’, og det kunne sådan set godt være Wenceslas Twagirayezu, han tænkte på tilbage i 2000. Fra DR.dk – Dansk mand i lyserød fangedragt er netop nu for retten – anklaget for folkedrab i Rwanda.

“Fangetransporten kommer roligt frem til en lille retsbygning i den rwandiske by Gesenyi. En håndfuld bevæbnede vagter følger nøje med, mens den 53-årige danske statsborger Wenceslas Twagirayezu i lyserød fangedragt bliver fulgt ind i retsbygningen. …

De rwandiske myndigheder ville have Wenceslas Twagirayezu udleveret og præsenterede de danske myndigheder for et voldsomt anklageskrift. Han skulle have medvirket til drabet på flere tusinder af tutsier i Rwanda i april 1994.”

“Ifølge det rwandiske anklageskrift er Wenceslas Twagirayezu bl.a. tiltalt for at have dræbt flere mennesker med køller, og for under et angreb på et universitet og en kirke at have deltaget i massedrab.” (EB.dk, 2017)

Rasmus Hylleberg, RUC-skolet ulandsfrivillig, tidl. Det Radikale/Liberale Venstre…

“I disse dage er den vestlige verden rystet over de tragiske begivenheder, der finder sted i to små, men centralt placerede lande på det afrikanske kontinent – Rwanda og Burundi. To etniske grupper bekæmper hinanden af – rationelt set – uforklarlige årsager. Vi, fra den ‘hvide’ verden, reagerer straks med fordømmende proklamationer og påberåber os retten til at intervenere… Men netop som harmen er ved at fylde og boble over i mit sind, levnes der plads til en kritisk røst, der kræver min samvittigheds opmærksomhed. Hvad er det for en selvretfærdighed, vi i Vesten fyldes af, når vi konfronteres med konflikter, der efterlader hunger, sygdom og død på sin vej? Hvad enten det er her, hvor jeg befinder mig, eller det er et kriseramt område som eks- Jugoslavien. Hvilken moralsk holdbar argumentation har vi i Vesten patent på, der fordømmer andres uanstændige opførsel, men uden videre kan legitimere vore egne grusomme handlinger? Handlinger, der dagligt koster et rystende stort antal mennesker livet! Krigen, der raser, er en yderst ulykkelig begivenhed. Det er også en begivenhed, der bør fremkalde en ægte sorg over de tragiske følger, den bringer land og folk. Men vi begår en fejl, hvis vi narrer os selv til at tro, at disse mennesker af sind er anderledes eller mere hjerteløse end os. For det er ikke en krig, der er anderledes motiveret, end dem vi kæmper i Vesten eller mere grusom i dens udfoldelse – midlerne er forskellige… Vi, fra den rige verden – et klart mindretal af verdens befolkning – bruger alle tænkelige midler for at opretholde de privilegier, der – siden den tidlige kolonialisering – er blevet vores verden til del. Den eneste forskel på de grusomheder, som vi må stå til ansvar for, og dem vi er vidne til i disse lande fra mindretallets side, er, at vi slipper for den direkte konfrontation med de mennesker, hvis rettigheder vi fornægter.”(Rasmus Hylleberg, Berlingske, 2. maj 1994)

“På vej til Rwanda med Heritier – desværre er der ingen påskehygge i udsigt på turen. Heritiers far, Wenceslas, som har været en af mine gode venner i knap 20 år, er anklaget for folkemord…”(Rasmus Hylleberg, Facebook, 15. april 2022)

 

ANNONSE