Nyt

Jyllands-Posten har talt med østtyske Hannelore Fuhr, der siden 1984 har boet i Bispehaven. Man løser ikke problemerne ved ‘at flytte folk’, argumenterer hun, og afslutter interview med at bedyre, at hun ‘ikke er racist’. Fra en alenlang artikel på JP.dk – 81-årig efter 38 år i ‘hård ghetto’ med bander og store renoveringer: Det værste er en dom om ikke at passe ind.

“Nabostridighederne i opgangen på Hasle Centervej i Bispehaven kulminerede, da Hannelore Fuhr i 1993 fik to lussinger af en dreng med palæstinensisk baggrund. Sagen endte dengang i boligretten, som fastslog, at hun ikke passede ind i opgangen, fordi den var domineret af børnerige udenlandske familier.

Frustrationen over afgørelsen sidder stadig dybt i den 81-årige Hannelore Fuhr, som får tårer i øjnene, når hun beskriver forløbet.

… Hjemmemenneske har Hannelore Fuhr været, siden at hun kæmpede for at få ret efter de to lussinger tilbage i juni 1993, og at boligretten efterfølgende fastslog, at hun ikke passede ind i opgangen.

Det hele begyndte ifølge hende med, at nogle unge mennesker solgte hash i familiens opgang. Hannelore Fuhrs søn kunne ikke sove for larmen, men da hun påtalte det over for sælgerne, endte hun med at få to lussinger.

Hannelore Fuhrs har stadig et billede af sit beskadigede øre. … Forløbet fik familien Fuhr til at trække sig.

‘Siden den tid har vi passet os selv,’ fortæller den 81-årige kvinde.

ANNONSE