Kopierede/fra hoften

Sif Itona Westerberg, modtager af 855.000 skattekroner fra Statens Kunstfond

Venstreradikale Sif Itona Westerberg blev et navn via en DR-serie, og nu har hun så fået 855.000 kroner fra Statens Kunstfond. I skrivende stund udstiller hun på AROS, et stenkast fra min gamle handelsskole. Hun nævner påvirkningen fra hendes kunstner-kæreste i interviewet, en mand ved navn Asbjørn Skou. Hans profil er et venstreradikalt rædselskabinet med slagord ala ‘Antifa’, ‘Global Antifa’ ‘Dead of all countries unite!’, ‘Refugees welcome’ etc. Under hans profilbillede noteres ikke overraskende: ‘Foto af Rasmus Preston’. Preston fra Redox/AFA.

Hun dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014, som tydeligvis blevet en venstreradikal højborg. Jeg skal nok blogge om den nye DR-serie ‘Oprør på akademiet’, når jeg har set alle afsnit.

Fra DR Online – Som teenager besatte Sif huse – i dag gør hun kometkarriere med skalpel og skærejern.

“Sif Itona Westerberg ligner ikke nødvendigvis typen, der har en fortid som punker. Men kigger man lidt bedre efter, får man et par indikationer. På tommelfingeren har hun tatoveret tallet 69, og i øreflipperne er der stadig store huller, hvor hendes stretch-ørenringe engang har siddet.

Begge dele er levn fra en fortid i det miljø, der omgærdede Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Her tilbragte hun sine teenageår med alt, hvad det indebar af demonstrationer, punkfestivaler og husbesættelser. Hun var for eksempel involveret i besættelserne af det såkaldte ‘lyserøde hus’ i København i 2003.

– Jeg er blevet anholdt utrolig mange gange. Jeg har aldrig siddet i fængsel, men jeg har været i detentionen en del, siger nu 35-årige Sif Itona Westerberg med et grin.

I 2020 fik hun et eftertragtet arbejdslegat på 855.000 kroner fra Statens Kunstfond. Og nu har kunstneren, der også er kendt fra DR-programmet ‘Kunstnerkolonien’, som du kan se på DRTV her, fået sin hidtil største soloudstilling – på ARoS i Aarhus.

… Dengang var hun drevet af en social indignation og et ønske om at skubbe verden i en bedre retning. Det er hun stadig, men hendes fremgangsmåde har ændret sig. … selvom Sif Itona Westerbergs udtryksform er gået fra kaotisk og tilstræbt grim til stringent og æstetisk, er hun stadig anti-autoritær til benet.

– Jeg har stadig svært ved at respektere politikere, der tænker på profit frem for bæredygtighed. Jeg har svært ved at respektere, at vores politikere ikke gider tage klimaspørgsmål alvorligt, fordi de hellere vil genvælges til næste valg. Og jeg har svært ved at acceptere, at vi lever i så racistisk et samfund, som vi gør.

ANNONSE