Kopierede/fra hoften

Berlingske, 28. september 2021: Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn…)

‘Flygtninge sulter og dør – nu har regeringen sendt pigtrådshegn, der lemlæster og koster liv til Europas ydre grænse for at holde dem ude’, lyder en overskrift på Berlingske.dk. Jeg har et abonnement, men burde nok opsige det, for det er ikke en enlig svale. Sådanne vinkler er desværre mere reglen end undtagelsen, også på Berlingske.

Mikkel Andersson på Kontrast.dk – Mediedanmark, we have a problem.

“Selvfølgelig er der et problem med en massiv politisk overrepræsentation, for politiske holdninger afspejler ikke kun et kryds på en seddel hvert fjerde år, men en prioritering af, hvilke problemer, tematikker og sager der fortjener opmærksomhed og bør dækkes af medierne.

For altså: Er integration og indvandring et større problem end klima? Er en af verdens højeste skattesatser et større problem end angiveligt lave overførselsindkomster eller sygeplejerskers løn? Er det største kønsrelaterede problem i Danmark manglende kvinder i bestyrelser, eller at mænd dør tidligere og massivt overrepræsenterede på samfundets bund? …

Er det det mest væsentlige i forhold til frivillige for Islamisk Stat, at deres børn ikke kan komme til landet, eller derimod at Danmark risikerer at agere taxiselskab for deres forældre, der aktivt har støttet et folkedrabsregime, som – med held – promoverede terrordrab på landets borgere? …

Hvorfor bliver det en sendefladeryddende mediehistorie, som angiveligt illustrerer dybtliggende racistiske strukturer i samfundet, at en kvinde med indvandrerbaggrund i Kastrup havn bliver overfuset af en fuld etnisk dansk mand, mens historier om indvandrerdrenge, der begår ydmygelsesvold og overfalder etniske danskere, ofte unge mænd, i flok, i de fleste medier behandles som simple kriminalhistorier, hvor spørgsmålet om, hvorvidt dette repræsenterer nogen tendens eller bagvedliggende strukturelt problem, ikke berøres. Det ville være svært at forestille sig det tårevædede interview i Aftenshowet, hvor en etnisk dansk dreng fortæller om chikane og trusler fra jævnaldrende indvandrere, mens der med den største selvfølgelighed bliver lavet sådanne med personer, der har oplevet racistisk overfusning.

Problemet er ikke, at journalister vægter emner forskelligt; problemet er, at temmelig mange vægter på præcis samme måde og forsøger at gemme disse vurderinger bag rituelt aflirede mantraer og besværgelser om tilstræbt objektivitet og faglighed.

 

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle