Kopierede/fra hoften

De to afrikanere kæmper imod menneskets natur, for hvis de nogensinde føler sig tryg i det offentlige rum, så vil hvide danskere føle sig ekskluderet. Gæster bør ikke bestemme menuen, og hvis den danske hygge støder dem, så er der altid Rwanda-alternativet. Referat fra et venstreradikalt event i Berlingske – Hygge er ikke bare varme tæpper, citronmåne og Vild med Dans – det er et tegn på hvidt overherredømme og racisme (kræver login).

“Berlingske er taget til debatfestivalen Talk Town i København, hvor den dårlige stemning for alvor breder sig under partyteltets hvide tag. Og det er netop budskabet fra de to podcastværter Naima Yasin og Ingrid Baraka, der fra deres plads i paneldebatten udpeger den berømte danske hygge som en forhindring for at realisere det antiracistiske Danmark, de drømmer om.

‘Hygge er en stopklods i forhold til at ændre status quo,’ indleder Ingrid Baraka…

Der er noget indforståethed i hygge, som gør den ekskluderende. Den er ikke for alle. Og der bliver vi altid fremmedgjort i det hyggelige rum. Vi bliver aldrig assimileret i det rum,’ siger Naima Yasin.

Derfor skal hyggen ’smadres’, og man skal i stedet omfavne ubehaget, mener de to.

Vi skal alle have det dårligt. Hvis man har det ubehageligt, har man et incitament til at gøre noget ved det, man får det ubehageligt over,’ siger Naima Yasin. …

Debatterne til Talk Town handler om alt fra klassiske kønsemner som barsel og ligeløn over en debat om feministisk økonomi (Enhedslisten er værter), en debat om normkritik i børnelitteraturentil, hvordan ‘antitrans-diskurs påvirker migranter.’ Både forskere og aktivister tager scenen, men det er ikke på den partipolitiske front, at diversiteten på Talk Town folder sig ud. Den mest ‘højreorienterede’ politiske stemme, der deltager, er den socialdemokratiske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.”

 

ANNONSE