Caspar Dietrich Friedrich A Walk at Dusk (with Tumulus) 1837

I’m sick and tired of hearing things

From uptight, short-sighted, narrow-minded hypocritics
All I want is the truth
Just gimme some truth
I’ve had enough of reading things
By neurotic, psychotic, pig-headed politicians
All I want is the truth

                             John Lennon

«The moment you give up your principles, and your values, you are dead, your culture is dead, your civilization is dead. Period.»

Oriana  Fallaci

Og jeg er træt af hver dag  at høre på,  hvordan  vi hele tiden skal bukke os ned og give køb på alt fra vores uudsletteligt racistiske fortid til vores forbandede kristne kultur og omfavne en  nutid, der er domineret  af BLM,  PET,  LGBTQWYX2B,  EU,  ADHD,  EL,  DRV,  DR, RUC,  UNHCR, EMDR,  UHD,  VS  og SF med mere for at tækkes de progressive og hvad de tror er minoritetens “smag” og interesse  (eller mangel på samme) for dansk kultur, det vil i realiteten sige: at  opgive Den Danske Sang er en Ung Blond Pige,  Eskimo-is,  …,  Ørsted, Darwin, Bohr  til fordel for en leflende krænkelsesfetichistisk tilbedelse af nye dogmer som 2+2 er lig med racisme mens vi nikker bejaende til ceremonier for rundhåndet uddeling af  statsborgerskaber, kort sagt at man  (eliterne)  ønsker at udslette dansk/europæisk  kultur til fordel for en fremmed religion, dvs et middelalderligt stammesamfund. Det gør mig  dybt forstemt , og… det keder mig!

At se og høre  hvordan universitetsfolk  dagligt pisker sig selv  og fornægter de kulturelle rødder, den frie tanke  og den byrdefulde evne til at tænke selv, det gør mig forstemt  og plager mig ud over alle grænser, som når jeg fx  hører de krænkelsesparate feminister i Det Radikale Venstre der leflende gør knæfald for en middelalderlig kulturs globalt voldelige attentater  på den frie ånd og dens sekulariserede ophav, dens frembringelser  plus det løse.

Nej,  giv mig noget  sandhed,  giv mig noget fornuft i stedet for politisk korrekte akademikere:

1. Inspireret af  den store præstation: at gå på line mellem tvillingetårnene  som  Petit gjorde det i 1974  (udødeliggjort i i en roman af McCann: Let the great world spin fra 2009)–  tænker jeg mig en kæmpemæssig line spændt ud mellem  tv-serien Matador  på den  ene side og  den danske litteraturs skatkammer- på den anden : Fra denne skatkiste får jeg blikket, ikke det Foucault taler om,  men derimod det nationalt konservative:

L.Holberg,  1723 Om Erasmus Montanus  der med rette påstår at jorden er rund, men bliver tvunget til at indrømme, at den er “flak som en Pandekage”

H.C.Andersens,  En digters Bazar   (1842)  Digterens Europa-tour 

S. Kierkegaards Enten-Eller,  (1842)  ”Udødelige Mozart,  dig hvem jeg skylder alt ”

G.Brandes:   danske digterportrætter, (1870-1889)   Fra Andersen til Dinesen

J. P. Jacobsen:  Mogens og andre noveller (1882)  Tidsbillede fra modernismens gennembrud gennemsyret af kunst og sproglig ynde.

Pontoppidan:  Lykke Per (1898-1904)  Lykke-Per’ er et monumentalt og kanonisk værk i dansk litteratur –  Danmarks Panorama og portræt af et menneske

H. Bang:  Noveller 1883-1910)  Om det levede liv

Tom Kristensen: Hærværk (1930) ” Jeg har længtes mod skibskatastrofer, hærværk og pludselig død”

J.V. Jensen:  Myter, digtning mellem tid og evighed

K. Blixen:  Den afrikanske Farm (1937)   En danskers møde med Afrika

H.C. Branner:  Legetøj  1936   Det sociale menneske

V. Sørensen :  Digtere  og Dæmoner (1959)  Om digtning

 Som  perler i dansk litteraturhistorie,  der  på en gang løfter og gennemstrømmer os med evighedens lys, en arv hvormed vi ser  og forstår  Danmark  og Verden på ny, ja uden hvilken  man vel ikke i dybet forstår landet med de brede bøge nær salten Østerstrand

2. I stedet for at bøje sig ned og i megaloman oikofobisk masochisme gøre sig selv mindre end godt er,  tror jeg på den  hellige Litterære Trosbekendelse:

Jeg forsager Fredens religion og alle dens gerninger og alt dens væsen.

Jeg tror på litteraturen , den Almægtige, hvis  genier mellem himmel og jord

Undfanger det blik med hvilket vi forstår Danmark på ny,

født af hiin enkelte i selvvalgt ensomhed

nedfaret til dødsriget,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden og den almindelige, inspirerende og grænsebrydende fortælling
den hellige almindelige litteratur,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen)

3. Først når man kan tilslutte sig en sådan trosbekendelse  efter at have sat sig grundigt ind i den danske litteraturs mesterværker,  først da  kan der være tale om et statsborgerskab, ikke før. Den nuværende indfødsretsprøve  består udelukkende at spørgsmål enhver kan læse  sig frem til på to-tre timer (forudsat man kan dansk) . Eftersom prøvens spørgsmål  kan tilegnes  på kort tid,  er den ganske  udvendig  og  siger tæt på intet som helst om  den pågældendes  relation til Danmark,  ærinde eller syn på landet; om  vedkommende  vil være loyal  i  afgørende øjeblikke siger indfødsretsprøven heller ikke noget om.  Den tæller med i ansøgningen om statsborgerskab,   og senest  ser vi  nu  hvordan  børn og deres mødre i  Hal  Lol-lejren venter på at komme ”hjem”  til ”fædrelandet” –  hvad er dansk,  europæisk, arabisk kultur i alt dette?  Det fortaber sig,  og i journalisternes fremstilling spiller det nærmest ingen rolle overhovedet. Alligevel skal vi  høre, at der er tale om ”danske statsborgere”,  jeg tillader mig at sætte det i gåseøjne,  al den stund at en del af de meget omtalte børn  er født  i Syrien i eller uden for Hol Lal  Lejren.  Jeg kan godt se  der er langt fra tv-serien Matador og de danske litteraturklassikere,  der er også langt fra Danmark til Syrien,  og det er vel ikke flertallet af danskere der har læst den samlede litteraturskat herhjemme,  nej, men  det er vel heller ikke strengt nødvendigt al den stund du er dansk  i kød og blod  og har indoptaget de danske vaner der også er en del af dansk kultur  ….Og den som søger dansk statsborgerskab gør det vel også fordi han/hun  ønsker t blive en del af Danmark, eller tager jeg fejl her?