Nyt

Alle grupper får højere årskarakterer, end de får ved eksamener, men fænomenet er særligt udtalt ved kvinder og etniske minoriteter. Uddannelsesinstitutionerne er tætpakket med venstreorienterede verdensreddere, og unge hvide danske mænd skal være bedre end kvinder og indvandrere/efterkommere for at få samme karakter. Det overrasker ikke, men godt at få sat tal på. Med undtagelse af Kristeligt Dagblad (der nedtoner det etniske aspekt), så har intet dansk dagblad omtalt undersøgelsen. En modig analyse med en ubekvem konklusion set hos Cepos – Karakterforskelle på de gymnasiale uddannelser.

“Et velfungerende karakter- og bedømmelsessystem med høj grad af uafhængighed, retfærdighed og tillid til resultaterne er en afgørende faktor for at have en effektiv uddannelsessektor, der bidrager til at løfte elevernes faglige niveau mest muligt og derigennem på længere sigt bidrager til vækst og velstand i samfundet. Derfor er det vigtigt, at elevernes karakterer udelukkende er baseret på deres faglige niveau.

Derfor er det bekymrende, at denne analyse viser, at der er store forskelle mellem de skriftlige års- og prøvekarakterer på de gymnasiale uddannelser, og at disse forskelle varierer betydeligt mellem mænd og kvinder, samt mellem danske elever og elever af anden etnisk herkomst end dansk. …

Kvinderne på de gymnasiale uddannelser får gennemsnitligt en årskarakter som er 1,02 karakterpoint højere end det resultat, som de opnår ved eksamen. Til sammenligning er den samme forskel for mændene på 0,48. Ser man udelukkende på årskaraktererne, så har kvinderne et karaktergennemsnit, der ligger 0,97 over mændenes. Ved prøverne er ligger kvindernes gennemsnitlige karakterer dog kun 0,43 over mændenes. Det er således over halvdelen af karakterforskellen i årskarakterer mellem kvinder og mænd, der bliver udlignet ved prøverne.

Elever med anden etnisk herkomst end dansk får på de gymnasiale uddannelser samlet set årskarakterer, der ligger 1,08 over det resultat, som de opnår ved prøverne. Til sammenligning er den samme forskel for elever af dansk oprindelse på 0,74. Her er der dog en betydelig forskel på mænd og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk. Kvinderne af anden etnisk herkomst får således 1,27 karakterpoint højere årskarakterer end det resultat, som de opnår ved eksamen. For mændene af anden etnisk herkomst end dansk er det tilsvarende tal 0,83.

Karaktersystemet skal give en retfærdig og objektiv bedømmelse af elevens faglige niveau, der ikke afhænger af vedkommendes køn, etnicitet eller geografiske bopæl. Det er i den forbindelse yderst bemærkelsesværdigt og bekymrende, at nogle grupper i langt højere grad end andre grupper får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne. Nedenstående figur viser karakterforskellene for fire udvalgte grupper. Det ses, at det især er mænd af dansk oprindelse, der har den mindste forskel mellem årskaraktererne og prøvekaraktererne.

Analysen viser endvidere, at karakterforskellen for elever med anden etnisk herkomst end dansk er højere end det er tilfældet for elever af dansk oprindelse. Dette rejser et spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevidst – bliver givet en eller anden form etnisk ‘rabat’ på årskaraktererne. I givet fald vil det ikke være foreneligt med en grundlæggende ambition om et retfærdigt og objektivt bedømmelsessystem.”

“Jeg kan godt være bekymret for, om der sker en fair og lige vurdering af eleverne ved årskarakterne, når de afviger så meget fra de skriftlige eksamenskarakterer. Og når halvdelen af eksaminerne aflyses og erstattes af årskarakterer, får det ekstra betydning i år.” (Cepos-forskningschef Karsten Bo Larsen, Kristeligt Dagblad, Cepos, 23. marts 2021)

ANNONSE

Mest læst

Krigsguden kalder