Kopierede/fra hoften

Politiet med maskinpistoler foran Københavns Synagoge, 15. februar 2015

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen bruger den brede pensel, og giver lidt kasteskyts til multikulturalisterne. Humlen ligger i detaljen, for man kan i sagens natur ikke sammenligne en 90 procent sekulariseret Kristendom med en 10-20 procent sekulariseret Islam. Den moderate muslim er en dårlig muslim. Den moderate kristen er bare kristen. Det er blandt andet derfor, at kristne indvandere imodsætning til muslimske er ‘gået under radaren’.

Fra Kristeligt Dagblad – Danmark har flere kristne indvandrere end muslimske.

“‘Jeg håber, at de nye tal kan være med til at nuancere debatten omkring indvandring. Medier og politikere har nemlig haftfor vane at sidestille indvandring med muslimer, og det betyder, at de kristne indvandrere længe er gået under radaren,’ siger Moritz Schramm.

Han tvivler dog på, at den store voksende gruppe af kristne indvandrere får lettere ved at integrere sig end de muslimske.

‘De fleste undersøgelse viser, at det er indvandrernes sociale baggrund, og ikke deres religion, der spiller den største rolle for, hvor godt de integreres. Jeg kender ikke nogen undersøgelser, der viser, at kristne er lettere at integrere end muslimer,’ siger han.

Mere: Kristeligt Dagblad, 16. september 2021.

“Der er da en klar tendens til, at de grupper, der minder mest om den danske befolkning, også har nemmere ved at integrere sig. Men om det har noget med kristendom at gøre, er jeg usikker på. … Der er mange former for kristendom, som ikke minder om vores folkekirkekristendom. For eksempel er der flere afrikanske kirker, som i deres praksis har mere tilfælles med mainstream islam.” (Niels Jespsersen, Netavisen Pio)

“Selvom både buddhistiske og katolske vietnamesere er godt integrerede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, viste der sig alligevel en gradsforskel mellem dem. De buddhistiske vietnamesere identificerede sig i højere grad som danske end de katolske vietnamesere. … Det har noget at gøre med, at den vietnamesiske katolske kirke udstikker strengere regler og værdier, som holder dem tættere knyttet til religionen og deres oprindelige kultur, mens buddhismen generelt giver plads til mere åbenhed. … Hvis man tænker: ‘vi er de frelste, og de andre er fortabte’, så bliver integrationen svær, uanset hvilken religion man har. Jeg tror, at en kristen fundamentalist kan have noget sværere ved at integrere sig i Danmark end en kultur-muslim. Men der er nok en tendens til, at folk fra muslimske lande generelt har været mindre eksponerede for sekularismen.” (Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet)

ANNONSE