Et mindretal i rådet anført af formand Anne-Marie Axø Gerdes (og Rune Engelbreth Larsen mfl.) ville give ‘en dispensationsmulighed’ for børn helt ned til 6 år. Eske Willerslev anbefalede at muligheden for ændring af juridisk køn ‘udstrækkes til alle mindreårige uden aldersgrænse’. Samtlige medlemmer med undtagelse af konservative Morten Bangsgaard, anbefalede at børn fremover skulle kunne få juridisk kønsskifte ved 10–12-års alderen.

Det Etisk Råd kalder for en brydningstid, er det synlige resultatet af forbrødringen mellem normknusende venstreradikale og nihilist-liberale tendenser. Flere og flere identificerer sig som LGBT, og det har ikke nødvendigvis noget med biologi at gøre. Etisk Råd indrømmer det selv i rapporten, uden at det påvirker beslutningen. Fremtiden vil give flere kønsforvirrede børn.

Fra Etisk Råd – Udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige.

“Spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige hænger sammen med en større diskussion om normer for køn og kønsidentitet. Vi lever i en brydningstid hvad angår selvforhold og køn, og den bredere diskussion spiller derfor ind på bedømmelsen af spørgsmålet, og gør at det kan betragtes som alt – fra en uproblematisk ændring af det sidste ciffer i en praktisk registerordning, til en del af et politisk motiveret opgør med fundamentale biologiske kategorier.

Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes til 10–12-års alderen. Hvis lovgivningen ændres, og der åbnes for en grad af selvbestemmelse, bliver det muligt for mindreårige, der oplever et kønsubehag, at blive hørt. Det vil betyde, at deres ønsker om personlig integritet, og en sammenhæng mellem selvopfattelsen og hvordan man fremtræder, bedre kan respekteres.

Fastholdes aldersgrænsen på 18 år, mener et flertal i rådet, at der for de pågældende børn og unge kan opstå forklaringsproblemer, mistro, udelukkelse eller sågar chikane i mødet med omverdenen.”

“Kønsidentitet betragtes i dag som et komplekst produkt af bio-psyko-sociale processer. En række teorier peger på, at der med stor sandsynlighed er en biologisk prægning, hvor genetiske, hormonelle eller neurologiske mekanismer spiller en rolle. Mere konstruktivistiske tilgange understreger dog, at sociale og kulturelle miljøers indflydelse har omfattende betydning. Der er således stor usikkerhed om hvad der styrer udviklingen af kønsidentitet og hvilke faktorer der er involveret.” (Etisk Råd, s. 3)