Kopierede/fra hoften

Gavin/Laurel Hubbard, der deltog i kvindernes vægtløftning under Tokyo 2021; Foto: NYT

I en reklame for Sex og Samfund fortælles det, at ‘køn og seksualitet’ ikke er noget som vi selv vælger, og det virker en kende selvmodsigende, når hele ideen om transeksualitet jo netop er baseret på et aktivt tilvalg. Kronik i Jyllands-Posten af lektor Karen M. Larsen – Transpolitisk korrekthed har kuppet kønsforståelsen (kræver login)

“Lørdag den 21. august vil Københavns gader endnu en gang lægge plads til et gigantisk Pride-arrangement. … Interessant nok er der imidlertid ikke så helt få bøsser, lesbiske og biseksuelle, der ikke vil gå med i paraden, og som generelt har meget svært med, hvad der er blevet gjort ved de gamle demonstrationer for retten til at være til sit eget køn. I hele verden kan vi se et voksende antal bøsser, lesbiske og biseksuelle, der optræder som det, man inden for feminismen har kaldt for ‘killjoys’, altså dem, der ødelægger den gode stemning ved familiefesten ved at påpege det, som man helst ikke vil forholde sig til i det festlige lag. I pride-sammenhæng betyder det, at vi er flere og flere, der påpeger, at LGBT+-organisationerne ikke længere repræsenterer os.

I løbet af de seneste 10-15 år er de store, gamle organisationer for homoseksuelle (og biseksuelle) som f.eks. LGBT+ Danmark (Det gamle LBL) og Copenhagen Pride nemlig blevet kapret af radikale trans- og queeraktivister samt intersektionelle feminister.

Der er ikke rigtigt nogen, der har kunnet komme med en god forklaring på, hvorfor transkønnede absolut skulle inkluderes i foreninger, der oprindeligt var for homoseksuelle (og biseksuelle). Det er jo et dogme inden for LGBT+-bevægelsen, at køn og seksuel orientering intet har med hinanden at gøre, så hvorfor foreninger for personer, der er til deres eget biologiske køn, skulle organisere dem, der mener, at deres sande køn er et andet end deres biologiske, virker selvmodsigende.

… Seksuel orientering skal nu, hvis den skal være transpolitisk korrekt, være rettet mod ens ønskede partners såkaldte kønsidentitet, altså mod hvordan denne ser sig selv. Vi skal altså med andre ord forelske os i og føle os seksuelt tiltrukket af en anden persons kønsmæssige selvforståelse og evt. dennes kønsmæssige selviscenesættelse.

“LGBT+-foreningernes krav om juridisk kønsskifte for børn og hurtig adgang til hormonbehandling og kønsskifteoperationer af børn og unge vil kunne få alvorlige konsekvenser. Vi vil om 5-10 år meget vel kunne stå med hundredvis af unge, voksne lesbiske, bøsser og biseksuelle, som vil være fortvivlet over, hvilke skader de fik tilført deres kroppe…” (Karen M. Larsen)

ANNONSE