Kopierede/fra hoften

Jeg er skrevet om indoktrineringen på universiteterne, siden jeg i 1997 blev undervist i sociologi af en betonmarxist. Det er godt at pæne liberale nu også råber vagt i gevær. Interview med historiker Niall Ferguson i Berlingske – Jeg føler mig frastødt af den akademiske venstrefløj.

“Niall Ferguson begynder vores samtale nøgternt. Analytisk. Men da talen falder på det yderste venstres fodsoldater på de amerikanske universiteter og ord som cis-heteronormativitet, patriarkatet og cancel culture, mærker man en ulmende vrede over Skype-forbindelsen.

Jeg føler mig personligt så frastødt af den akademiske venstrefløj, så væmmet over forsøget på at lukke for debat på universiteterne, at jeg tænker, at hvis Biden bliver valgt, ja, så vil de mennesker helt uhindret være i stand til at fortsætte deres strategi med at overtage institutionerne én ad gangen.’ …

Den udbredte opfattelse er, at venstrefløjen i USA har mistet grebet. Den er klar til at støtte ikke bare fredelige demonstrationer, men også voldelige optøjer, tyverier og andre slags kriminalitet, og det giver Trump en chance,’ mener Ferguson. …

Venstrefløjen har med succes overtaget de amerikanske universiteter. Til et punkt hvor en konservativ professor er et oxymoron eller i det mindste en truet art. Universiteter i USA er nu 90 eller måske endda 99 pct. venstreorienterede institutioner, og den radikale venstrefløj er meget veletableret der. Så når almindelige amerikanere ser den forvrængede refleksion af samfundet, universiteterne er blevet, opfatter de universiteter som et sted, der står på den ene side af en konflikt i en meget delt nation. …’ Ingen uden for universitetsområderne og venstrefløjsmedierne bruger ord som cis-heteronormativ, patriarkatet eller ‘noget af det møg’, mener Ferguson.

ANNONSE