Nyt

Tommy Robinson kommenterer befolkningsudskiften, Bury Park, Luton, 2012; Foto: Daily Motion

Demografi er skæbne, og befolkningsudskiften ændrer ikke bare byernes fysiske udseende, men også hvem der føler sig hjemme og hvem der ikke gør. Tom Carstensen har talt med Darryll Hills, der er flyttet fra Tommy Robinsons Luton, da han ikke længere føler sig tryg i byen. Reportage i Kristeligt Dagblad – Hvide briter er snart i mindretal i fem britiske byer.

‘Du skal være heldig for at høre en engelsk stemme. Det er ikke et særligt rart sted.’

Sådan beskriver Darryll Hills byen Luton omkring 50 kilometer nord for London. Han er godt nok født på det lokale hospital, han har drevet en pub i centrum af byen, og han hører på alle måder historisk til, men han sætter meget nødigt sine ben i Luton nu om dage.

Det er første gang siden 2015, jeg er her i byen, hvor det ikke har været arbejdsrelateret,’ siger han, mens han viser rundt i det centrale Luton…

‘Alle, jeg kender, undgår Luton. Hvis de skal handle, kører de til andre byer.’

Darryll Hills er et typisk eksempel på det, man på engelsk kalder White Flight; når hvide mennesker flytter ud af byer eller specifikke byområder. Samtidig flytter personer med anden etnisk baggrund end britisk til områderne. I Lutons tilfælde betyder det, at man sammen med Slough lidt vest for London og Leicester omkring 160 kilometer nord for London blev de tre første britiske byer ud over hovedstaden London, hvor hvide briter nu udgør under halvdelen af befolkningen.

London har i mange år været en by, hvor hvide briter ikke var i flertal. … næste år kommer Storbritanniens næststørste by, Birmingham, i samme situation, at under halvdelen af indbyggerne er hvide briter. …

‘Jeg og folk, jeg kender, vil ikke herind, fordi vi ikke kan lide at være her. Vi vil gerne undgå banderne herinde,’ siger Hills.”

ANNONSE

Mest læst

Alle kan ikke bo i Europa