Gæsteskribent

FotoL Steen Raaschou
Jeg må grædende bryde sammen og tilstå, at jeg foragter islam. For denne såkaldte “religion” står for alt det, som jeg foragter – som et civiliseret menneske.
For et civiliseret menneske går ikke ind for kvindeundertrykkelse, går ikke ind for drab på homoseksuelle, går ikke ind for giftemål med små piger, går ikke ind for æresdrab på ens egen datter, hvis hun uheldigvis er blevet forelsket i den forkerte, går ikke ind for, at ens religion bør stå højere end landets lovgivning, etc.
Alligevel har vore multi-globale-humanistiske rød/blå politikere de seneste 50 år lukket hundredetusindvis af disse fremmede ind i vort land. Heraf mange fremmede, der end ikke anerkender vore domstole og lovgivning.
For der er kun en, der kan dømme og vejlede dem – nemlig deres profet, som i sin Koran udførligt har nedfældet talrige eksempler på, hvorledes vi “vantro” skal underkastes – og det, der er værre.
Det er fandme uhyggeligt. Men det er mere uhyggeligt, at vore egne politikere har underkastet sig denne vel nok verdens mest menneskefjendske bevægelse.
“Jamen, vi har fri religionsret her i Danmark”, siger vore naive politikere til deres ubehjælpsomme forsvar. Thi de ved ikke, at islam ikke er en religion, men en dominerende og grusom kvinde/demokrati/friheds- undertrykkende bevægelse, hvis mål er at alle her på jorden skal underkaste sig en profet, der i sin tid giftede sig med en otte-årig pige.
Derfor møder selv borgerlige politikere op og hylder, når nye moskeer åbnes i Danmark.
En naivitet, der er så ufatteligt, at man tror det er løgn. Det svarer til, at den lige så naive nynazistiske, danske bevægelse, bare skal kalde sig for en religion, så får de talefrihed og masser af skattekroner til frit at udtrykke deres ævl.
Min personlige mening er, at ingen politikere, der ikke offentligt tager afstand til islam, bør vælges til Folketinget.
For demokrati og islam er om nogen to absolutte modsætninger. Alene det faktum eliminerer myten om den “moderate” muslim.

ANNONSE