Kommentar

-And then came the Americans, sa Trump ved den halv time lange talen ved den amerikanske gravlunden og memorial i Coleville sur Mer i Normandiet, 6. juni. Trump har helt siden han tiltrådte vist omsorg for veteraner og folk i politi og grænsestyrker. Han ved hvor meget deres indsats betyder. Foto: Ian Langsdon/Reuters/Scanpix 

Markeringen af 75-årsdagen for invasionen af Normandiet 6. juni havde en dyb symbolik: Donald Trump hævdede sig som arvtager til Franklin Delano Roosevelt med en tale som selv de Trump-hadende medier i USA hyldede.

Når USA udfylder den plads bliver de andre reduceret til statister. Det er og var USA som drager læsset og i dagens verden mere end nogensinde.

Men Trump har fået en antiamerikanisme frem, som ikke er ny, men som er steget til et nyt niveau.

Den er blevet principiel og ideologisk. En ”Weltanschauung”, en verdensanskuelse.

Dens fremmeste politiske repræsentant er Tysklands forbundskansler Angela Merkel.

Hvor dyb modsætningen er, kan aflæses af Merkels opførsel en uge før ceremonien i Normandiet.

Da var Merkel inviteret til Harvard University for at tale til de studenter, som dimitteredes. Man skulle tro at en tysk statsleder, med tanke på det forestående jubilæum, ville udtrykke sig varsomt. Merkel påstod overfor Christiane Amanpour i CNN at hun ville holde en upolitisk tale.

ANNONSE

Men New York Times var ikke i tvivl om at Merkel tog et opgør med Donald Trump og hængte ham ud som en del af den samme højrepopulistiske bølge som rider Europa.

In Harvard Speech, Merkel Rebukes Trump’s Worldview in All but Name

Det syntes ikke at plage Merkel at hun talte Roma midt imod, mens hun var Roms gæst.

Foto: Twitter

Hendes værtskab på Harvard er lige så anti-Trump og hun høstede stående ovationer flere gange.

Merkel får et æresdoktorat og holder talen til de nyudklækkede studenter ved Harvard. Hun snakker til den del af Amerika som er mod præsidenten. Foto: Brian Snyder/Reuters/Scanpix[/caption]

Hypermoral

Problemet med Merkel og studenterne er at de er overbevist om deres moralske overlegenhed. Nogen vil sige at folk som er skråsikre i politik er farlige. Realpolitik betyder at man kan få snavsede hænder, men det er en del af politikken. Merkels hypermoral står for de virkelige katastrofer og er på en pervers måde i slægt med Det Tredje Rige. En ideologi, der er så opsat på at kompensere for fortidens forbrydelser, helt uden tanke på konsekvenserne, risikerer at invitere nye katastrofer ind, ved “commission or omission”, som det hedder på engelsk, dvs. enten ved det man undlader at gøre eller ved aktiv deltagelse.

Merkels beslutning i sommeren 2015 om at lukke 1,1 millioner migranter ind var en bevidst handling. Merkel suspenderede sågar Dublin-konventionen for at alle skulle kunne bringe sig til Tyskland.

Syretesten på hypermoral er glat at se bort fra konsekvenserne og nægte folk at give udtryk for deres meninger. Merkel står for denne politik.

Volden mod tyskere overses, også volden fra venstresiden, og at det i det hele taget skulle kunne komme vold tilbage fra tyskere, er ikke en mulighed man ser for sig.

I stedet klaskes alt ind under den “højrepopulistiske” paraply, hvor også Trump hører hjemme.

New York Times står på samme politiske side som Merkel og havde ingen problemer med at tolke hvad hun mente:

But she laid out a worldview that showed her deep differences both with his administration and the forces of right-wing populismthat have emerged in Europe and elsewhere. And she did so on America’s most prominent academic stage.

Men New York Times har ikke fået med sig at Harvard ikke har den gennemslagskraft det en gang havde. I nat kunne Tucker Carlson fortælle om en kinesisk professor som er indvandret legalt til USA og har fået statsborgerskab. Men siden Fang Zhou vovede at stå frem og være mod illegal indvandring fordi det sluger for mange resurser, er der kommet krav om at han skal sparkes ud fra Gwinnett College i Georgia.

Professorer har fået sparket for mindre end det i dagens USA og både studenter og kolleger deltager i forfølgelserne. Det, at de mest liberale viser sig at være illiberale så snart de møder meninger som afviger fra deres egne, gør at Harvard og Yale er blegnet.

I går hørte jeg for første gang amerikanere sige at det ikke bare er “Sverige” som har fået en negativ klang. “Europa” er blevet et adjektiv, og det er ikke positivt.

Men Merkel synes helt upåvirket. Hun synes ikke at sanse, hvad der sker. Hun snakker som om hun kun venter på at der skal rykke en ny Obama ind i Det Hvide Hus.

Erna Solberg, Stefan Löfven og Lars Løkke Rasmussen snakker på samme måde.

Mandarinklasse

Akademikere holder ikke længere den akademiske frihed højt. De dyre universiteter er blevet udklækningsanstalter for en ny mandarinklase. Eliten på Harvard ved at de skal ud og være en del af en administrativ elite, som har den reelle magt. Valgte politikere gennemfører et show for at folk skal tro de bestemmer på folkets vegne. Men politikerne træffer flere og flere beslutninger som folk flest er rygende uenige i.

Det, som vokser frem, er en såkaldt “administrativ State”. Merkel talte til sine egne:

“Protectionism and trade conflicts jeopardize free international trade and thus the very foundations of our prosperity,” she said. “Wars and terrorism lead to displacement and forced migration. Climate change poses a threat to our planet’s natural resources.”

She said to applause that “we can and must do everything humanly possible to truly master this challenge to humankind.”

Ms. Merkel also urged the graduates to “tear down walls of ignorance” that feed nationalism and isolationism, and to remember that democracy “is not something we can take for granted.”

The chancellor received a sustained standing ovation for her entreaties to respect others and embrace honesty — “and perhaps most important, be honest with ourselves.”u

Politiske standpunkter indhylles i moralsk overlegne gevandter som gør at modstanderen fremstår som rådden, inkompetent og dum.

Overdrivelse

Det var en helt anden Merkel som deltog i 75-årsmarkeringen af D-dagen i Portsmouth 5. juni. Det er fortsat tungt at være tysker. 

Merkel lider af samme sygdom som andre tyskere: Hun overdriver. Hun bestyrer Europas stærkeste økonomi, men vil ikke betale for forsvaret af den. Det overlader hun til USA. Merkel har demonstrativt undladt at øge forsvarsbudgettet til de lovede 2 procent af BNP. Samtidig indtager hun en moralsk overlegen position.

Det er let at se for sig hvordan dette vil ende: Også Tyskland vil efterhånden få de negative konnotationer tilbage, som symbol på en overspændt politik.

Pragmatiske nordmænd og danskere har ikke haft for vane at overdrive. Men Erna Solberg og Lars Løkke Rasmussen har ladet sig overbevise om at “Europa” er Merkel og Tyskland.

Det er anderledes med Sverige. Svenskerne har noget af det samme gen som tyskerne: De overdriver.

Hypermoralen gør politikere blinde for realiteterne. Hverken Løkke Rasmussen eller Erna ser for sig at Sverige kommer til at berøre deres land. Og nu har vælgerne netop stemt for at overgive magten til de røde, som vil have mere indvandring. Det samme venter Norge.

 

 

 

Køb Alexander Graus “Hypermoral” fra Document Forlag her!

ANNONSE

Mest læst