Kopierede/fra hoften

Foto: Facebook 24syv

Det er selvfølgelig ikke repræsentativt for kanalen som sådan, men de sidste to 24syv-dokumentarer illustrerer ganske fint hvorfor Radio24syv fortjener silkesnoren. I sidste uge hed udsendelsen ‘Hans Peter og Højrefløjen‘, og havde et helt klassisk setup. Røde Lea Kærn Linstow var gået undercover som nyt medlem af Nye Borgerlige Ungdom i København, med henblik på at ‘afsløre potentielle skandaler’. Hun fandt intet, og det blev en halvtrist affære om en mand med psykiske problemer.

I denne uge var det en genudsendelse fra 2011 om noget så eksotisk som kirkegårdshærværk i Mariager. Titlen ‘Mareridt i Mariager‘ er ironisk, og det virker som om at hensigten er at frame ældre borgere i byen som (halv-racistiske) bonderøve uden indhold i livet. Der optages blandt andet på ‘Á Porta’, DF-bodegaen. Dokumentaren indledes med lange sekvenser om rejsen til Mariager.

Niels Lillelund sætter skabet på plads – Staten gav, staten tog…

“… selv om man deler ærgrelsen over lukningen af denne glimrende og glimtvis geniale radiostation, så når sorgen også ret hurtigt et kvalmestadie, som offentligt sorg arbejde tit gør det.

…. hvad har forledt Jørgen Ramskov til at tro, at det var et spørgsmål om kvalitet, et spørgsmål om antal lyttere eller et spørgsmål om geografisk fordeling af lyttere? Er det først nu gået op for Radio24syv, at de ikke er kreative kunstnere, hvis umanerlige lækkerhed og utæmmelige talent har en naturlig, gudgiven forrang for budgetter og politiske rævekager? De synes at ligge under for et yderst romantisk syn på tilværelsen iblandet en ikke ubetydelig selvovervurdering. Vidste de ikke, at de var statsansatte på åremålskontrakter?

… det er og bliver jo skattekroner, det drejer sig om, det må vi ikke glemme. Det handler ikke om pressefrihed eller armslængder eller noget som helst andet, det handler om statsunderstøttede medier. Pengene kommer et sted fra, et faktum, der synes at fortone sig lidt i al vreden og sorgen.

‘Vi siger farvel til @24syv. Vi kan ikke fortsætte i radioens ånd, når 70 pct. skal flytte væk fra København. Det piner mig at sige farvel til så meget talent. Tak til alle på stationen.’ Skrev Anders Krab-Johansen på Twitter. Han er øverste chef på Berlingske, men for ikke længe siden skrev han liberale ledere i Børsen. Ak, nu har han end ikke fantasi til at forestille sig, at man kan lave radio uden statslig finansiering, socialdemokratismen tager bolig dybt i sjælene, det er trist at være vidne til.

For det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske, og så har hverken Dansk Folkeparti eller for den sags skyld Mogens Jensen nogen planer om at blande sig udenom. Tværtimod. Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, men statslige medier er underlagt statslig kontrol, og staten har det med at få de underligste idéer, fordi pengene kommer af sig selv.

Når staten betaler, så bestemmer politikerne. Hvordan skulle det ellers hænge sammen?

ANNONSE