Kommentar

De som ønskede, at Kavanaugh skulle optræde mere engageret,  fik mere, end de bad om. Kavanaugh gav den hele armen og satte Demokraterne i forlegenhed. Så kom Lindsey Graham og gav dem nådestødet. 

Demokraterne og medierne havde opbygget et enormt forventningspres til høringen, hvor Christine Blasey Ford skulle fortælle om overgrebet, som kan være sket i 1982.

De troede, at hendes forklaring skulle sprænge dæmningen, så fire republikanske senatorer ville finde det umuligt at stemme for Kavanaugh.

Men tingene gik ikke som forventet.

Ford viste sig at være en svag person, som havde let til tårer. Hun kæmpede med gråden allerede under sin egen forklaring. Vurderet som en person, der pludselig blev kastet frem på en offentlig scene, var hun “flink”. Men når spørgsmålene kom fra eksperten fra Arizona, som republikanerne havde hentet ind, for at ikke 11 mænd skulle grille et “offer”, blev hun usikker. Eksperten tog hensyn til hende. – Er du sikker på at det var Kavanaugh, som antastede dig, spurgte Rachel Mitchell.

-Lige så sikker, som jeg at ser dig nu, svarede Ford.

Men der er ikke et eneste vidne, som er trådt frem og har bekræftet Fords historie. Hendes bedste veninde, Keyser, som hun hævder var med til festen, siger, at hun ikke aner, hvem Kavanaugh er.

ANNONSE

Ford oplyste, at hun blev kørt fra festen. Men af hvem? Har nogen meldt sig? Hvorfor har ingen meldt sig som vidner fra en fest, hvor Ford hævder, der var mange til stede? Hun nævnte flere navne, som er venner af Kavanaugh, men ingen af dem siger, at de har været til stede på festen.

Dertil skal du lægge den gode vilje til ikke at skyde Ford ned med kritiske spørsmål. Hun blev behandlet med silkehandsker, fordi hun var så flink og fordi ofre i dag har en status, som der ikke skal stilles spørgsmål ved.

Demokraterne har bevidst spillet på, at kvindelige ofre er blevet nogle, man skal tro på, uden hensyn til at “man er uskyldig, til det modsatte er bevist”, uskyldspræsumption. Det har været uhyggeligt at være vidne til Demokraternes og mediernes race to the bottom.

Ford sagde, det var hårdt for hende at komme til Washington fra Californien, for hun bryder sig ikke om at flyve. Men så kom det frem, at hun havde været mange gange på Hawaii og  i Mikronesien. – Da fløj du? – Ja, svarede Ford, – det  var ferie, tilføjede hun. Javel? Det blev lidt pinligt.

Men alle ville forstå Ford og hylde hende, for at hun stod frem.

Demokratene vil have nomineringsprocessen suspenderet og en ny FBI-undersøgelse. Men komitéformand Chuck Grassley kom gentagne gange tilbage til, at Demokraterne kunne have fået en FBI-undersøgelse for to måneder siden, hvis de havde villet. Men Demokraterne sad på informationen om brevet fra Ford uden at sige noget under hele Kavanaughs høring. Først da justitskomiteen forberedte sig på at stemme, lækkede de Fords brev til medierne. Kavanaugh bad med det samme om at måtte vidne, men Demokraterne halede tiden ud. På den ene side krævede de en ny FBI-undersøgelse, på den anden side gjorde de sig utilgængelige for henvendelser.

Det samme spil har advokaten for de to andre anklagere spillet: Klaget over, at de ikke bliver hørt og derefter gjort sig utilgængelige. Grassley sagde, at de seks gange havde forsøgt at komme i kontakt med Deborah Ramirez’ advokat og otte gange med Julie Swetnicks, for at tilbyde dem at komme og forklare sig. Men Demokraterne er ikke interesseret i at blive færdige, deres mål er at hale processen ud, til den løber ud i sanden og Kavanaugh er blevet umulig som kandidat.

Fox News synes Ford gjorde en god figur. Nu måtte Kavanaugh være lidt mindre “wooden”, end han var i interviewet med Martha McCallum.

Kavanaugh overraskede  alle. Han leverede et personligt, følelsesmæssigt indlæg. Han fortalte, hvordan anklagerne havde ødelagt hans karriere og hans familie. – Livet ville aldrig blive det samme. Men han lovede ikke at give sig, for så ville ingen orke at søge de højeste stillinger.

Kavanaugh var så følelsesladet, at det blæste de etablerede rammer omkuld. Han blotlagde, hvad Demokraterne havde gjort mod ham og familien.

Hans statement var så powerful at journalisterne var enige om, at det nu ville blive vanskeligt for en Republikaner at bryde ud og stemme nej. Selv for Demokrater i Trump-stater kan det blive vanskeligt.

Senatorerne afløste hinanden med at stille spørgsmål i fem minutter hver. Republikanerne havde valgt en ekspert udefra til jobbet, men pludselig bad Lindsey Graham om ordet. Han leverede en salve, som slog ned som en bombe: – Jeg har aldrig været med til noget så skammeligt som denne forestilling Demokraterne har arrangeret, tordnede Graham. Han sagde, at Dianne Feinstein med viden og vilje havde siddet på brevet fra Ford, hvori hun bad om anonymitet, helt til den 11. time og så kastet det ind i ringen. Dermed bortrev de også Fords anonymitet. – Dette har været mine venner, sagde Graham og pegede mod Demokraterne. Han lod forstå: No more.

Demokraterne har været villige til at begå karaktermord for at standse nomineringen, sagde Graham. 23 minutter efter at Trump havde offentliggjort Kavanaughs navn, sagde Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer: Vi vil standse denne nominering med alle midler.

Kavanaugh repræsenterede et problem for Demokraterne. Han er et dydsmønster, en type menneske, som der ikke findes mange af længere. Nærmest en uddød race. Alle kolleger og venner, som er stået frem og har bevidnet hans enestående karakter, har fået frem, at dette er den ægte vare. Du kan ikke fake den slags vidnesmål.

Da Demokraterne valgte at kompromittere ham med sex-anklager, satte de barren vældig højt. En af dem måtte falde.

Det ser ikke ud til at blive Kavanaugh.

 

 

ANNONSE

Mest læst

Dumhedens triumf