Kommentar

 

Et gennemgående træk ved revolutionen i Europa er, at den forløber i strid med ønskerne hos befolkningsflertallet i de respektive lande, mens den politiske klasse de fleste steder ikke kan eller vil foretage sig noget videre for at standse den.

Fra tid til anden hører man, at fraværet af en politik, som tager sigte på at forhindre de igangværende omvæltninger, betyder, at det er bred enighed om, at disse er af det gode. Såkaldte højrepopulistiske standpunkter repræsenterer angiveligt ikke opfatningen hos folk flest.

Man kunne måske tro, at den slags opfattelser måtte revurderes, når Marine Le Pen får en tredjedel af stemmerne i det franske præsidentvalg, når Geert Wilders’ parti er næststørst i Holland, når Sverigedemokraternes tilslutning fosser frem og når AfD bliver større end SPD i Tyskland. Vælgerne vender i øgende antal ryggen til partierne, som repræsenterer den gamle politiske klasse. Dette har stået på i et stykke tid og er ikke på retur. Valget i Italien bekræfter det også.

ANNONSE

Påstande om, at de fleste ikke har noget imod revolutionen, er uanset enkelt at modbevise, al den stund der gennem flere tiår er blevet offentliggjort en lang række meningsmålinger, som tegner et helt andet billede af opinionen. I The Spectator skriver Douglas Murray om det sidste eksempel i rækken.

I en årlig serie af meningsmålinger, som Project 28 – et initiativ fra den ungarske tænketank Századvég – offentliggjorde den 22. marts 2018, har nemlig 1000 personer fra hvert af de 28 EU-lande svaret på en række migrationspolitiske spørgsmål.

Svarene varierer naturligvis en del mellem landene, men det som slår en, er først og fremmest hvordan flertallet af de spurgte i næsten alle lande har opfattelser, der er i strid med de resultater, som den politiske klasse leverer.

Alle landene set under ét viser, at 48 % af de adspurgte anser ulovlig indvandring til deres respektive lande som et meget alvorligt problem, mens 30 % siger, det er lidt alvorligt. Tilsammen er der altså 78 %, mere end tre fjerdedele, som i større eller mindre grad anser den illegale menneskestrøm, vi en tid har været vidne til, som alvorlig. 20 % synes ikke det er alvorligt, mens 2 % ikke ved eller ikke svarer:

Hvis man ser på hvert enkelt land, er det forskellige andele, som mener, at problemet er alvorligt, men i samtlige land drejer det sig om et flertal: Den største andel har Bulgarien, hvor tilsammen 92 % mener illegal migration er alvorlig, og den laveste har Polen, hvor den tilsvarende andel er 53 %. I Tyskland er andelen 83 %, i Italien 84 %, i Frankrig og Storbritannien 77 %.

I hvilken grad forventer så europæerne, at deres fremtidige tilværelse vil blive sammenlignelig med Jean Raspails roman De helliges lejr? Hvor mange frygter massiv tilstrømning af afrikanere det næste tiår?

35 % frygter det i høj grad, og 33 % i moderat grad – til sammen 68 %, eller mere end to tredjedele.

Lignende svarprocenter er at finde på spørgsmålet om, hvorvidt den hurtige vækst i antallet af muslimer er en alvorlig trussel. 70 % bekræfter det, herunder 40 %, som synes det er en alvorlig trussel:

Også i dette tilfælde er der et flertal på mellem 55 % og 90 % i hvert enkelt land, som mener, at den muslimske befolkningsvækst er et alvorlig problem. Måske ikke så overraskende i lyset af, at mer end tre fjerdedele af de adspurgte i en tysk meningsmåling gav udtryk for, at islam ikke hører hjemme der til lands. Det er i tråd med meningsmålingen fra Chatham House, som i februar 2017 viste, at et flertal af europæerne vil standse al fremtidig indvandring fra muslimske lande. Men opfattelsen er direkte i strid med den tyske statsministers.

Virkningen af mange års hjernevask fra mediernes side giver tydelige udslag, når folk bliver spurgt om hvad, som motiverer migrationen til Europa. Selv en fanatisk globalist og indvandringsliberalist som EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermans erkendte for mere end to år siden, at flertallet af dem, som kom på det tidspunkt, var økonomiske migranter. Hans forsigtige estimat lød på 60 %. Men i 2016 var det under 3 % af de asylsøgende i Italien, som blev anerkendt som flygtninge.

Ikke desto mindre sætter den automatiske genfortælling af historierne om krig og sult sig sine spor. For selv om et flertal på 54 % af de adspurgte mener, at det drejer sig om økonomisk motiveret migration, er der hele 39 %, som mener migrationen skyldes utryghed. I nogle lande, f.eks. Sverige, er det sågar flertallets opfattelse.

Selvpiskende og selvudslettende europæere gør, som vi ofte ser, kun lidt for at opretholde deres egen kultur, hvad enten man aflyser påskespil eller bebrejder sine forfædre kolonitiden eller 2. Verdenskrig. Det kan således ikke undre, at i alt 57 % af de adspurgte mener, at migrantene vil forandre kulturen i deres eget land:

Dette er flertallets opfattelse i 21 af de 28 lande, mens et flertal mener det motsatte i de 7 resterende, herunder Polen, Spanien og Portugal.

Et flertal på i alt 61 % af de adspurgte mener, at masseindvandring til Europa vil svække økonomien i EU:

21 % mener det modsatte, at masseindvandring vil styrke EUs økonomi. Men måske er det dem selv folk tænker på: Forholdet 61 : 21 kan nemlig genspejle en situation, hvor tre fjerdedele af befolkningen taber og en fjerdedel vinder på migrationen. Der hersker også større forvirring i denne sag: For mens andelen af dem, som ikke ved eller ikke svarer, var under ti procent på de foregående spørgsmål, er den her nærmere tyve procent.

Endnu større er usikkerheden, når folk bliver spurgt om Bruxelles eller Østeuropa har taklet migrationskrisen bedst. Næsten en fjerdedel ved ikke eller svarer ikke:

52 % mener, at østeuropæerne har taklet situationen bedst, mer end dobbelt så mange, som mener Bruxelles gjorde det. Andelen som støtter østeuropæernes handlemåde er over 50 % i 16 ud af 28 lande. I yderligere ti lande er det flere, som støtter Østeuropa end Bruxelles. Kun i to lande, Malta og Luxembourg, er der flere som støtter Bruxelles’ handlemåde end Østeuropas, og kun for sidstnævnte lands vedkommende er andelen over 50 %.

Undersøgelsen byder på flere interessante resultater. Der er f.eks. en betydelig variation i terrorfrygten mellem Øst- og Vesteuropa – lille i øst og stor i vest. Der er endvidere 81 %, som mener, at det er bedst at hjælpe folk i deres hjemlande. De adspurgte er omtrent delt på midten mht. adgangen til familiesammenføring. Ville de have været det med større kundskaber?

Det vigtigste fund er dog, at en politik – eller fravær af en sådan – som i mange lande længe har haft brede parlamentariske flertal bag sig, ikke er på linje med flertallet i befolkningerne. Europa har helt klart et problem med det repræsentative demokrati.

Vi forstår naturligvis, at opinionen i Norge umulig kan være kvalitativt meget forskellig fra europæernes. En tidligere omtalt Yougov-undersøgelse, som blev offentliggjort i Handelsblatt i sommer i fjor, viste f.eks. at 59 % af nordmændene mener, at islam er uforenelig med norske værdier. Politikere og kommentariat har indtil nu ignoreret den slags fund. I længden er det at ignorere flertallets opfattelse i spørgsmål, som bliver stadig mere presserende, ikke holdbart.

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Skriv et svar