Nyt
Tre af fire danskere ser religion som en kilde til konflikt
Kristeligt Dagblad har bestilt en meningsmåling: “Tror du generelt, at religion er vejen til fred eller konflikt?” Næsten tre fjerdedele af danskerne svar konflikt. Forskerne som kommenterer resultatet er skuffet og mener at folk mangler viden.
Det er analyseinstituttet YouGov som har udført undersøgelsen.
Svaret er ikke til at tage fejl af. Næsten tre fjerdedele af de adspurgte, 73,1 procent, peger på en sammenhæng mellem religion og konflikt. Knapt hver tiende, 8,4 procent, ser religion som vejen til fred, mens 18,5 procent, svarer ”ved ikke”.
Det er altså bare knap ti procent som ser på religion som en vej til fred, til trods for at det er det “rigtige” svar som forventes af en. Større er den politisk-kulturelle klasse ikke. Men dominansen indenfor kultur, medier og politik skaber et falskt billede af at det er den toneangivende mening.
Når akademikere giver sig til at revse folk for at være ignorant og tilbagestående, er det næsten underholdende. Hvilken verden lever de i?
Mogens S. Mogensen er historiker og forfatter, og så har han i mange år arbejdet som interreligiøs konsulent for at skabe større forståelse for religioner generelt og imellem dem. Han ser det som udtryk for frygt og manglende viden, når så mange danskere kobler religion med konflikt i stedet for med fred.
”I takt med, at religion fylder mindre i samfundet, véd vi også mindre og mindre om, hvad tro og religion er for noget. Og når man véd mindre, bliver man lettere bange for det ukendte, og derfor hersker der også en udtalt religionsforskrækkelse herhjemme. Den blev endda blåstemplet fra højeste sted, da den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtalte, at al religion skulle ud af det offentlige rum,” siger Mogens S. Mogensen.
Men vi glemmer noget meget vigtigt, hvis vi alene ser religion som problematisk og konfliktskabende, siger han.
Før han går over til at relativisere.
”Det er rigtigt, at der findes en radikaliseret udgave af islam, som ligger bag nogle af nutidens konflikter, som for eksempel terrorangrebene i USA og Frankrig. Og selvfølgelig findes der religiøse galninge. Men det er stadig historisk forkert at tillægge religion skylden for de store krige og konflikter i moderne tid. Politiske ideologier er langt mere konfliktskabende, tænk bare på Stalin, Hitler, Pol Pot og Mao. Religion kan selvfølgelig være en komponent i en konflikt, men den står sjældent alene,” siger Mogens S. Mogensen.
Ja, og så var der korstogene.
Tallene burde være en opmuntring for alle som ønsker sandfærdig information og oplysning. Folk har en realistisk opfattelse. Men eliten behandler dem som ”deplorables”, mindreværdige. Det er samme kulturløft som i USA.
Øvrigheden er klar over at den ikke har tilslutning fra flertallet. Den iværksætter derfor sin egen hjernekontrol: Man vil skabe fred ved tvang.
Britiske John Wolffe har i mange år forsket i religionens historie og skrevet flere bøger om emnet, og så er han for øjeblikket en del af det internationale forskningsprojekt Retopea, (Religious Toleration and Peace), som EU-Kommissionen står bag. (..)
Det er netop det ensidige fokus på konflikter, som forskningsprojektet Retopea vil prøve at gøre op med, når det handler om religion. Den britiske professor er med på, at religion reelt set er en faktor i en del konflikter, både historisk set ”med blandt andet korstogene i Middelalderen og deciderede religionskrige efter Reformationen” og i dag.
“Men jeg tror, vi ofte overser, at religion ofte kun udgør en lille del af forklaringen på mange moderne konflikter. Der er som regel andre udløsende elementer,” siger John Wolffe og peger som Brian Arly Jacobsen på nationalisme som den mest udbredte.
I virkeligheden er fred jo et kernebudskab i de fleste religioner*, påpeger briten, og netop tolerance og forståelse kendetegner derfor i høj grad religionernes historie, siger han. Og det er netop den pointe, som Retopea gerne skulle få flere unge til at se og lære noget af.
”EU-Kommissionens idé til forskningsprojektet kommer fra en bekymring over, at en minoritet af de europæiske unge i dag bliver radikaliserede. Så hvis vi kunne lære unge noget om, hvordan religiøs tolerance historisk set har ført til fred og trosfrihed, så er håbet, at det vil gøre en positiv forskel,” fortæller John Wolffe og peger på blandt andet på historien om den amerikanske delstat Rhode Island som et af eksemplerne, de unge præsenteres for i forskningsprojektet.
Vil dvaske forskere som Wolffe kunne overbevise unge mennesker? Det er tvivlsomt. Ikke med den fart udviklingen går. De vil have flere hadlove og strengere straffe.
