Nyt

Migranterne er en social bombe, sagde Silvio Berlusconi en måned før det italienske parlamentsvalg. Et drab i Firenze dagen efter valget viser, at en indfødt også kan udløse den bombe.

La Repubblicas videooptagelse af afrikanere som vandaliserer i centrum af Firenze, er gået viralt på nettet, men baggrunden er der ikke så mange som har fået med. Hvorfor er disse mænd så vrede?

Om morgenen den 5. marts tog den 53 år gamle senegaleser Idy Diene sin vane tro toget fra Pontedera til Firenze, hvor han i mere end tyve år havde ernæret sig som gadesælger. Lidt længere ud på dagen blev han dræbt, ved Ponte Vespucci, med seks pistolskud af Roberto Pirrone, en 65 år gammel arbejdsledig og deprimeret italiener, som senere fortalte politiet, at han havde overvejet at tage sit eget liv.

ANNONSE

Politiet kunne ikke umiddelbart fastslå noget racistisk motiv, og Pirrone havde ikke vist tegn på ekstremisme, men senegaleserne i Firenze var ikke i tvivl om at dette var motivationen.

Drabet vakte minderne om dobbeltmordet på to senegalesere på Piazza Dalmazia i Firenze i december 2011 til live, udført af ekstremisten Gianluca Casseri (billedet), som siden tog livet af sig selv. Ved en skæbnens ironi var de to hændelser også forbundet på et personligt plan: Diene havde giftet sig med enken efter et af ofrene fra 2011, som altså nu har mistet to mænd for en morders hånd. Hvordan skulle det kunne undgå at oprøre?

Stemningen var allerede spændt og nervøs efter hændelserne i Macerata i slutningen af januar, hvor en ung pige, Pamela Mastropietro, blev parteret af den 29 år gamle nigerianske asylsøger Innocent Oseghale. Det fik den 28 år gamle Luca Traini til at hevne sig ved at skyde løs mod afrikanere i Macerata. Traini havde stået på listen til kommunevalget for Lega Nord i 2017.

I Firenze var parlamentsvalget aftenen før drabet på Idy Diene, blevet en triumf for de populistiske partier, som er modstandere af massemigrationen til Italien. Mordet på Diene blev således opfattet som en spektakulær bekræftelse på at der findes meget rasisme og fremmedhad i Italien. Og fra 15:30-tiden brød der spontane demonstrationer og optog ud. Fra 17:30-tiden udartede det hele. Nervøse turister søgte tilflugt i de butikker, som demonstranterne ikke rørte. Derimod blev skraldespande og blomsterpotter vandaliseret. Politiet blev taget på sengen af det hele, og magtede ikke at berolige gemytterne før ved 21-tiden. Både den senegalesiske forenings leder Diye Ndiaye og imam Izzedin Elzir havde forgæves manet til ro.

De cirka hundrede senegalesere på videoen som hærger i centrum af Firenze, mens de råber «Basta, razzisti!», trak altså en direkte linje fra politikken til mordet – begge dele angiveligt manifestationer af den samme racisme. Pape Diaw, en senegaleser som har siddet i kommunestyret i Firenze, støtter denne tolkning: Lega Nord-leder Matteo Salvini har spredt had i hele Italien, siger han til La Repubblica: Hvorfor tror de, at drabet skete dagen efter at fascisterne vandt valget? spørger han retorisk.

Den 10. marts blev der holdt en demonstration i Firenze til minde om Idy Diene:

Denne demonstration var fredelig, men gør alligevel indtryk, fordi den antyder, hvor stort det afrikanske samfund i Toscana er blevet. Hvordan kan udviklingen undgå at ende op med de samme etniske skillelinjer, som der er opstået i de nordamerikanske byer?

Det er uundgåeligt at hvide, fra tid til anden, vil dræbe sorte, og sorte dræbe hvide. Hvordan skal det gå, hvis alle sådanne sager vækker klaninstinkterne i de respektive etniske grupper? Hvad hvis modsætningerne også får en religiøs dimension? Idy Diene var muslim og kom i moskeen.

Det end så længe hvide majoritetssamfund har normalt vist en stærk tilbageholdenhed i sådanne sager. Og i den fredelige demonstration ser man repræsentanter for myndigheder og flertalssamfund som solidariserer med senegaleserne.

Men flere italienere spøger naturligt nok sig selv, hvor bliver optogene til minde om deres myrdede landsmænd af. Det er ikke sikkert, at en tilstand af fredelig reaktion på denne dobbeltstandard vil vare evig.

Spørgsmålet som rejses, er naturligt nok: Var multikulturalismen det værd?

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE

Skriv et svar