Kopierede/fra hoften

Yusra Khogali,

Enhver der ikke er blændet af kulturmarxistisk indoktrinering kan forstå, at en bevægelse der har Bwalya Sørensen i front, nødvendigvis må have en dårlig sag. Skuespiller Roger Courage Matthisen har derfor stiftet en konkurrerende organisation ved navn ‘Afro Danish Collective’. Selvom navnet også er engelsk, så taler han i det mindste dansk. I medierne i disse dage er også Moussa Mchangama, der er talsmand for ‘Mino Danmark’, og yderst velbevandret i universitær lingo. Radikalismen er dog umuligt at skjule.

Jais Nørgaard, Radio4: Er det ikke ligesom minoritetens lod, at man adskiller sig fra majoriteten, som ligesom tegner samfundet?

Moussa Mchangama, ‘Mino Danmark’: … det lyder som en meget slippery slope, der ender med et argument med, at man skal have en underklasse man kan undertrykke, fordi nogle skal have den. Den synes jeg lyder utrolig farlig. Altså, jeg drømmer om et andet samfund. Jeg drømmer om en eller anden form for anerkendelse af forskellighed herhjemme bredt. … Det kræver nogle ret grundlæggende samfundsændringer

Herboende afrikanere promoverer sort identitetspolitik, og kræver ‘grundlæggende samfundsændringer’. Det lyder som optimale betingelser for ‘hvid identitetspolitik’, der imodsætning til den sorte aldrig har medvind i medierne. Tankevækkende, at medier der i årevis har undsagt ‘Altright’-bevægelsen og associationeret den med vold og terror, nu omvendt – trods hærværk og vold, hylder modpolen BLM. At kampen for sortes rettigheder, også er en kamp mod hvide, fremgår nu ellers klart. Kommentar af Michael Pihl hos 24NYT – Tidens ekstreme identitetspolitik truer ytringsfriheden.

“‘Allah giv mig styrke til ikke at dræbe disse mænd og hvide folk derude i dag …’. Sådan skrev medstifteren af ’Black Lives Matter Canada’, Yusra Khogali, på Twitter i februar 2020.Og ingen talspersoner for Black Lives Matter i Canada har taget afstand fra Khogalis sorte racisme.

I et andet hadefuldt og racistisk tweet også fra februar beskrev Khogali ‘hvide mennesker’ som ‘undermennesker’, der iflg. hende var ‘genetisk defekte sammenlignet med sort’… ‘Vis dem, hvor det gør ondt. Afhold jer fra at bruge jeres penge i deres butikker og økonomier og invester i sort-ejede forretninger’ – udtalte sværvægtsbokseren Anthony Joshua ved en BLM-demonstration i Watford fornylig. En klart racistisk udtalelse, der vækker mindelser om nazisternes slagord i 1930’erne: ‘Kauft nicht bei Juden!’ – blot i denne sammenhæng rettet mod butiksejere og mennesker, der skulle defineres biologisk og falder uden for en bestemt etnisk-sort kategori.

Reaktionerne på Joshuas sorte racisme har været begrænsede i mainstreammedierne og her må man forestille sig reaktionen i statsbetalte medier i udlandet og herhjemme, hvis en bokser med etnisk-europæisk baggrund havde sagt noget tilsvarende rettet mod ikke-europæiske forretningsejere?

Joshua kunne have fortalt BLM-demonstrationen om hvordan han i dag er blevet multimillionær bl.a. på indtægter fra hans (etnisk hvide) engelske fans. Joshua kunne have fortalt den kendsgerning, at den eneste konflikt, han selv har haft med loven og politiet, var da han som ung solgte stoffer og narkotika. Og han kunne have fortalt, hvordan det engelske samfund har givet ham en ny chance for at skabe sig en karriere. Men det sagde Joshua intet om. For tager man Joshuas formuleringer alvorligt, fremstår han som racist. Hvilket også kom til udtryk, f.eks. da Joshua på sociale medier nedgjorde bokseudfordreren Eddie Chambers med kommentaren om at Chambers angiveligt var en skændsel: ‘… for den overlegne sorte race!’.

ANNONSE