Nyt

New York Times har besøgt Sverige for at lave en reportage om bandekriminalitet og vold. Sverige-Billeder  bliver den kaldt.

Kriminalkommissær Gunnar Appelgren tror at den dødbringende bandevold vil stige, inklusiv drive-by-shooting, siger han til New York Times (NYT). Og ikke kun de kriminelle imellem:

“De kaster sten og flasker på vores biler, og de narrer os i baghold. Hvornår sker det, at de angriber os med Kalashnikovs? Det kommer.”

Reportagen indledtes med Daniel Cuevas Zunigas død i Stockholms satellitby, Vårby Gård i januar.

Den tilfældigt forbipasserende 63-årige blev sprængt i småstumper af en håndgranat, som han samlede op fra fortovet, midt på dagen, midt i centrum af Vårby Gård.

NYT refererer, hvordan banderelateret kriminalitet stiger i Sverige. Avisen interviewer Appelgren fra Stockholms politi, som er ekspert i kriminelle bander:

“Vi har mistet tilliden hos de mennesker, der bor og arbejder i disse områder,” siger Gunnar Appelgren.

I 2015 beslaglagde politiet 45 håndgranater. I 2016 var det 55 granater, og i 2017 blev 39 beslaglagt. De tre år sprængtes hhv. 10, 35 og 21 håndgranater. Svenskernes tryghedsfølelse og selvfølelse daler:

Våben fra en fjern krig, for længe siden, flyder ind i indvandrerkvartererne, og ødelægger svenskernes følelse af tillid og sikkerhed.

Kriminalitet og indvandring vil blive vigtige temaer i tiden frem mod det kommende rigsdagsvalg, har NYT også erfaret:

En del af årsagen er, at Sveriges bandevold, der længe har holdt sig inde i lavindkomst forstæderne, nu er begyndt at sive ud. I de store byer rapporterer hospitalerne om væbnede konfrontationer på skadestuerne, og skoleforvaltningerne fortæller, at trusler og våben er blevet almindelige på skolerne. Sidste uge blev to mænd fra Uppsala, begge i 20’erne, anholdt og anklaget for at have kastet granater imod boligen hos en ansat i en bank, der undersøger sager om bedrageri.

Appelgren fortæller at der er begyndt et «rustningskapløb» blandt de kriminelle bander. Og han spår at volden vil stige:

“Jeg tror, ​​vi kommer til at se flere drive-by skyderier med Kalashnikovs og håndgranater, hvis vi ikke får det stoppet,” siger han.

Ifølge politiet foregår der utallige konflikter, med vold af høj risiko for dødelig udgang, mellem kriminelle netværk i Stockholm. Alle har adgang til håndgranater, og alle beskrives af politiet som stadigt mere hensynsløse, skrev Expressen i januar:

ANNONSE

– Da jeg startede var der stadig væk visse moralske regler. Man går ikke ind i nogens private boliger og man blander ikke deres familier ind i konflikten. Sådan noget gælder ikke længere, fortæller en forhenværende kriminel fra en af Stockholms sydlige forstæder.

Til Expressen sagde Appelgren:

– nogle grupperinger har åbenbart ment, at håndgranater er nødvendige for at skræmme eller angribe en anden gruppering. Så er man i gang med en dødelig spiral, hvor håndgranater bliver en del af bevæbningen i de her bandekonflikter.

Politiet tror, der findes 47 kriminelle netværk i Stockholm, og antager at mellem 600 og 700 mennesker er tilsluttet disse netværker.

Tilbage til Vårby Gård, 7. januar:

Paulus Borisho (55) var på arbejde i sin kebabshop, knap 20 meter derfra, da eksplosionen fik vinduerne til at vibrere. Han løb ud og så en tynd røgsøjle stige mod himmelen. Zuniga lå sammenrullet på fortovet.

Ligesom mange af sine naboer i Vårby Gård, havde Mr. Borisho søgt asyl i Sverige for at undslippe en krig. Han vidste, hvad en granat lyder som. Som befalingsmand i en libanesisk milits, havde han håndteret mange granater, og husker de strenge regler han skulle overholde, for eksempel at låse våbnene sikkert inde til han vendte tilbage til lejren.

At der ligefrem skulle findes en håndgranat på fortovet udenfor en kebab shop, et par skridt fra en grundskole, er svært for ham at fatte.

”Nu, når jeg tænker på fremtiden, bliver jeg bange ” sagde han. ”Jeg er bange for Europa.”

NYT: håndgranater og bandevold ryster Sveriges Middelklasse

 

ANNONSE