Kommentar

Louisianas Poul Erik Tøjner besværer sig i Weekendavisen over den nye sensitivitet der rammer kunstverdene, litteraturen og akademia. Det er tale om et totalt omslag.

Der 68’er-kulturen stod for den totale frihed, står dagens identitetspolitik for opløsning af fællesskabet og en insistering på retten til at sætte egne grænser, ikke bare i forhold til sig selv, men også når det gælder den andens ret til at udtale seg om noget der berører en selv.

Tøjner er god på beskrivelsen af situationen: Han tager udgangspunkt i et billede i Metropolitan i New York: Den polsk-franske kunstner Balthus billede Theresa dreaming fra 1938:

Det er et ret uskyldig billede set med moderne øjne. Men ligevel har 10.000 mennesker undertegnet et opråb om at billedet må fjernes.

For 25 år siden var det konservative der protesterede mot billeder som Piss Christ af Serrano. Det samme billede der blev brugt under udstillingen av blasfemisk kunst i Viborg i efteråret.

Men det hotte er identitetspolitik. De der protesterer mot Balthus’ billede mener det bidrager til at opretholde mandens seksualisering af kvinden. Det er objektiviserende.

Dette er en helt ny type krænkelse. For hvis det er op til hvert menneske at definere sin identitet, seksuelt, kønsmæssig, religiøst, etnisk osv – og individet gives ret til selv at bestemme over hvordan andre kan omtale ham/hende, er det åbnet for en uendelighed af indskrænkninger i menneskers omgang med hinanden.

ANNONSE

Tøjner konstaterer og beklager at de offentlige rum hvor tvetydigheden og tvivlen dyrkes, nu er under angreb. Ikke fra konservative, reaktionære, men fra nye, unge verdensborgere der selv vil definere deres representation.

Nye begreper skal dække over at hvide ikke må representere sorte eller andre “minoriteter”. Det kaldes kulturell appropriation. Leder af det norske Fremskridtspart, Siv Jensen, blev udsat for en storm af kritik fordi hun klædte sig ud som Pocahontas. Det havde hun ingen ret til.

Tøjner citerer sin ven A, der er newyorker-jøde og bøsse. Hvordan undgå at blive en kliche?

Måske man selv må tåle en omgang kritik? Redaktøren for det norske leksikon, Store Norske, Erik Holstad, kunde for en tid tilbake fortælle at leksikonet har droppet ordet “indianer”. Det var for upræcist og betegnet en historisk misforståelse. I stedet skulle det hede “urbefolkning”, som om det var mer præcist. Styreformand for Store Norske er leder av Fritt Ord, Knut Olav Åmås, der selv er venstreliberal bøsse. Man mistænker at begrundelsen “opdateret kundskab” er forklædt identitetspolitik.

Fjenden er således på insiden. Det er kun når det udarter og rammer ens egne at afgrunden åbner sig.

Tøjner magter ikke at besvare spørgsmålet: Hvordan førte den totale frihed til total ufrihed?

 

Artikkelen: Frihed er det bedste guld

Weekendavisen 4 januar

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

2 svar til “Tresserkulturen forstår ikke hvad den høstet”

  1. olesiggaardandersen siger:

    Verden er af lave. Svenskerne er allerede begyndt at undgå brugen af ‘han’ og ‘hun’ (undskyld, jeg fik vist rækkefølgen forkert) og bruger nu ‘hen’. Det må være svært for dem at acceptere, at nogle mennesker har ‘xy’ kromosomer, og andre ‘xx’.