Oraklerne



 

Vi er i Ligurien og har lige færdiggjort manuskript til en bog med titlen RUSLANDS UNDERGANG. Revolutioner og sammenbrud 1917-1921, som Gyldendal vil udsende i september i år for at markere 100-året for den katastrofe, der ramte Rusland og verden i oktober/november 1917, da en fanatisk marxistisk sekt – bolsjevikkerne – erobrede magten ved et væbnet kup. Bogen er på 300 sider tekst med omkring 180 illustrationer, hvoraf mange er i farve. Bogen inddrager også danske kilder, danske aktører og danske vinkler, hvor det er relevant. Det gør andre bøger om emnet normalt ikke. Faktisk var der et antal danskere i forskellige positioner, som spillede en betydelig, men næsten ukendt rolle ved løsningen af de mange problemer, som det revolutionære regime skabte.

Bogen markerer 100-året for den katastrofe, der ramte Rusland og verden i oktober/november 1917, da en fanatisk marxistisk sekt – bolsjevikkerne – erobrede magten ved et væbnet kup. Bogen er på 300 sider tekst med omkring 180 illustrationer, hvoraf mange er i farve. Bogen inddrager også danske kilder, danske aktører og danske vinkler, hvor det er relevant. Det gør andre bøger om emnet normalt ikke. Faktisk var der et antal danskere i forskellige positioner, som spillede en betydelig, men næsten ukendt rolle ved løsningen af de mange problemer, som det revolutionære regime skabte.

Jeg har Interesseret mig for Rusland, siden jeg i 1960 på Hærens Sprogskole begyndte at lære russisk og i øvrigt blev undervist i russisk/sovjetisk historie, ideologi, kultur og samfundsforhold. I 1962 fortsatte jeg mine studier på universitetet i Aarhus, derpå i København. Jeg har tidligere skrevet bøger om bl.a. Danmark og Det russiske Spørgsmål 1917-1924 (min doktordisputats i 1979), Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle (1984), som vakte skandale, fordi den brød et tabu; Tryk og tilpasning (1987) om Sovjetunionen og Danmark siden 2. Verdenskrig, Den ny Ruslandshistorie (1992), Den lange befrielse (1996) om den sovjetiske besættelse af Bornholm 1945-1946; Zarmoder blandt zarmordere (1997) om enkekejserinde Dagmar, Bjørnen og Haren (1999) om Danmark og Sovjetunionen 1939-1965, GULAG og Glemsel (2002) om de sovjetiske kz-lejre, og hvorfor de blev skrevet i glemmebogen hos; Stalin. En biografi (2005) – og sammen med medarbejderne på Center for Koldkrigsforskning Ulve, får og vogtere 1-2 (2014) om det danske samfunds reaktioner på den trussel, Sovjetunionen udgjorde i perioden 1945-1990.

ANNONSE

Det har været interessant i den kommende bog at sammenfatte den viden om emnet, som jeg har erhvervet gennem 55 års studier og undervisning – først på universitetet i København, siden på universitetet i Odense. Jeg lægger i bogen stor vægt på de utopiske, ideologiske doktriner, der stammede fra læsning af Karl Marx, og som var styrende for Lenin og hans kammerater. Bolsjevikkernes politik blev en katastrofe for den russiske nation og de mange andre nationer i det russiske imperium samt et varigt problem for den øvrige verden, fordi de ville udbrede deres ideologi og system til hele verden. Jeg giver også megen plads til en beskrivelse af det revolutionære regimes kulturpolitik, som gik ud på at udrydde den eksisterende kultur og erstatte den med en ny marxistisk livsanskuelse.

En mand har betroet mig, at Rusland altid vil være fremmed for ham. Det gælder desværre mange i Danmark og andre lande, men hvorfor skal det være sådan? Spanien, Italien, Tyskland, Frankrig og andre europæiske lande er jo også fremmede for os. Rusland var og er en europæisk nation, så sandt som dens kultur var og er kristen. Rusland modtog kristendommen på præcis samme tid som Danmark. Rusland var i de sidste 50-60 år før bolsjevikkernes destruktive politik inde i en lovende udvikling på alle områder – økonomisk, politisk, socialt og kulturelt. Der var fuld ytringsfrihed, uafhængige dommere, en stærk andelsbevægelse, et væld af aviser, tidsskrifter, foreninger og politiske partier. Bogens første to kapitler omhandler Rusland i perioden 1861-1917. Rusland før 1917 er ikke det samme som Sovjetunionen efter 1917.

En masse jensener har konstruktivt læst med under tilblivelsen: Lars Hedegaard Jensen, Martin Kryhl Jensen, Jakob Bjerre Jensen, Kuzma Pavlov Jensen og Tanja Vasiljevna Jensen. Tanja har også været billedredaktør. Fra Gyldendal har Marianne Moring ydet en stor indsats for at få fremstillingen til at udfolde sig i rigtig rækkefølge, slette gentagelser og forklare indforståede passager. Jeg er dem alle meget taknemlige, men er naturligvis selv ansvarlig for evt. fejl og mangler.

 

Bent Jensen er historiker, tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning og forfatter til en række bøger – herunder koldkgsværket Ulve, får og Vogtere.

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)