Oraklerne



Det er efterhånden svært at finde nogen EU-sag, hvor medierne og ja-siden har ramt skiven præcist. Først var der Brexit-katastrofen, som forduftede. Dernæst var der Europol-aftalen, der ikke kunne lade sig gøre, men som så alligevel blev til noget. På rekordtid.

I Analyseenheden 4V ramte vi som nogle af de få plet med hensyn til de umiddelbare konsekvenser af Brexit-afstemningen sidste år.

Vi spåede, at konsekvenserne for britisk BNP ville blive på plus/minus én procent med sandsynligt hæld til negativsiden. Det var ikke alle, der så så optimistisk på tingene sidste år:

Nu er det næsten omvendt. Nu ser vi i Analyseenheden 4V for første gang små tegn på problemer i horisonten.

Især for dansk erhvervsliv og eksport.

Årsagen er ikke makroøkonomisk, men primært politisk.

Dårligt dansk diplomati

Groft sagt har den danske regering, det danske diplomati, og en del EU-glade danske virksomheder slået hånden af dem, vi nu skal til at forhandle med.

Regeringen og Udenrigsministeriet under ledelse af Ulrik Vestergaard Knudsen har via internationale aviser som Financial Times fortalt briterne, at vi danskere ikke længere er deres venner.

I Financial Times har danske diplomater således tilkendegivet, at Danmark ikke længere er en trofast britisk allieret (21.9.2016), og den 20. november 2016 gik kilder skridtet videre og sagde, at “når det gælder Brexit-forhandlingerne, rører der sig noget uventet i Danmark.” Igen var pointen, at Danmark står ubrydeligt sammen med de øvrige 26 lande i Rest-EU.

ANNONSE

Lille Danmark kørte således ganske unødvendigt et fjendebillede i stilling, vel sagtens på grund af det danske diplomatis ofte ganske unuancerede EU-glæde.

En blindvinklet køretur

Normalt handler dygtigt diplomatisk håndværk om at holde alle muligheder og kontakter åbne. Alligevel har Lars Løkke Rasmussen (V) og Udenrigsministeriet altså valgt sammen med de øvrige 26 lande at sparke til briterne i vrede over, at de kunne finde på at forlade EU.

Danmarks EU-politik er en blindvinklet køretur af flere årsager.

I månedsvis spildte vrede EU-ledere, hvad der kunne have været nyttig forhandlingstid.

Sloganet var “no negotiation before notification”, hvilket dækker over, at briterne ifølge EU først skulle fremlægge deres artikel 50-erklæring (hvilket skete i går), før man derpå kunne forhandle.

Dermed ser EU og Danmark ud til at have spildt ni måneder på at udsende tomme trusler og sabelraslen frem for at komme i gang med forberedelser og første forhandlings-sonderinger.

Forvirring og kaos?

I stedet for at have to år og ni måneders forhandlingstid, er der kun to år fra i dag.

Det betyder alt andet lige, at forhandlingerne bliver endnu mere sammenpressede, forvirrende og kaotiske, og i EU-regi er der fortilfælde for, at EU’s små lande ender med at blive kørt over.

Derfor er der grund til en vis bekymring.

Den danske EU-ja-side risikerer stik imod hensigten at skade dansk erhvervsliv og eksport – og dermed danske nationale interesser.

Se i øvrigt min efterlysning af Brexit-katastrofen her og her.

 

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

ANNONSE


Mest lest

Sorry. No data so far.