Med den kunstige og formentlig traktatstridige forlængelse af Brexit er det endnu vigtigere for danskerne at læse EU-parlamentariker Anders Vistisens (DF) glimrende bog. Den lander i disse dage i postkasser over det ganske land. Jeg anbefaler folk at læse den, for Vistisen belyser, hvordan EU’s elite både i Danmark og resten af Europa fører befolkningerne bag lyset og snyder demokratiet.

Den viden får man ikke via de EU-glade danske medier. Jeg kender historien, fordi jeg var journalist for Ritzau i Bruxelles i fem år. Oplevelsen bidrog til at gøre mig til den DF-folketingskandidat, jeg er i dag. Mens jeg arbejdede som journalist, var jeg tilstræbt neutral og objektiv, for det skal man være. I dag kan jeg som DF’er åbent erklære ligeud: EU er ikke et godt sted for danskerne at være og slet ikke nu, da briterne har sagt farvel.

I løbet af de fem år som Ritzaus korrespondent producerede jeg cirka 7.200 artikler og nyhedsindslag. Jeg var overalt og traf Europas ledere. Siden, da jeg blev fri af mit ”objektivitets-løfte”, skrev jeg den dokumentariske erindrings-bog ”Mod vinden. Danmarks plads i Europa”. Den udkom i 2014, men blev søgt tiet ihjel af ledelsen i Danmarks Radio, fordi den var kritisk over for dele af DR.

Det er ikke alle bogens kapitler, der er EU-negative. Men jeg var klar over, at hvis jeg skulle gøre noget godt for fremtidige generationers frihed og velstand, så skulle jeg advare mod EU’s skadevirkning.

Jeg gik fra at være prisbelønnet international korrespondent – dvs. en del af ”sjakket”, til at være uden for. Det fortryder jeg ikke.

Lad mig give fire eksempler på, hvor forfærdelig de danske mediers EU-dækning er:

Så er der Brexit. Her er der mindst tre klokkeklare medie-skæverter:

Forhandlingerne er som bekendt forlænget ud over 29. marts 2019, men dette flugter næppe med EU-traktaten artikel 50, for briterne havde ikke bedt om den forlængelse til 31. oktober, som EU-lederne gav. Deraf ses EU-apparatets gamle politik: Hvis en folkeafstemning ender med et nej til mere EU, så skal folk gerne tvinges til at stemme om, indtil de stemmer ”rigtigt”. Sådan gik det Danmark i 1992 og 1993. Nu har også briterne stemt i 2016. Det blev et nej, og derfor nøler EU og Lars Løkke Rasmussen (V).

For det andet hævdes det, at Brexit skader britisk økonomi. Man kan godt finde eksempler på dette, men det omvendte er mest sandt pt. Optimismen er stor på de britiske børser FTSE100 og FTSE250, britisk økonomi har det fint, men det fortæller danske medier alt for sjældent.

Så er der Danmark. Vi bliver snydt, så vandet driver. Med udgangspunkt i EU-traktatens artikel 50 (subsidiært art. 218 stk. 4) kunne Lars Løkke Rasmussen og det danske diplomati, hvis de ville, selv have forhandlet en aftale på plads med Storbritannien uden om EU. Færøerne er klar til Brexit. Løkke kunne have valgt at varetage Danmarks nationale interesser, men i stedet varetog han EU’s. EU-Kommissionen fik lov at forhandle, og det gik selvfølgelig galt. Der er (foreløbig) ingen aftale, og derfor har eksportivrige danske erhvervsorganisationer skudt sig selv i foden ved at støtte Løkke. Et hard Brexit er forudsigeligt; dansk diplomati er i en EU-blindgyde.

Det betyder, at EU skader Danmark. Hvis Løkke havde forhandlet direkte med May om danske og britiske ønsker, havde der sandsynligvis allerede været en aftale.

For dem der er træt af danske mediers ensidige EU-dækning kan jeg anbefale min egen bog “Mod vinden. Danmarks plads i Europa”, som findes på de fleste biblioteker. Men allermest vil jeg nu anbefale Vistisens nye bog. Den er god.

Dansk EU-politik er pt. kendetegnet som følger:

Nogle har den begavelse at kunne lære af erfaring. Andre, og hertil hører en del danske EU-tilhængere, gør sig bare mange erfaringer.

Bogen kan læses her