Oraklerne

Meget tyder på, at Lars Løkke Rasmussen (V) og partierne K, S, R, SF og Alternativet på udemokratisk vis i de kommende dage vil omstøde vælgerflertallets beslutning 3. december 2015.

Hele 53,1 procent af vælgerne stemte som bekendt nej til den såkaldte “tilvalgsordning”. Nu “tilbyder” EU-Kommissionen så langt hen ad vejen det samme, som flertallet afviste: Nul kontrol over grænserne til gengæld for, hvad der tegner til at være en nogenlunde operativ dansk deltagelse i Europol.

Netop ønsket om kontrol med danske grænser spillede en væsentlig rolle i mange vælgeres beslutning 3. december. Det ønske afviser EU-Kommissionen ved at kræve dansk tilslutning til de nye Schengen-regler. Ellers bliver der ikke noget af den på papiret nogenlunde velfungerende Europol-aftale.

ANNONSE

Det paradoksale ved EU’s og Løkkes afpresning er, at et folketingsflertal ser ud til at være føjelige i spørgsmålet om at godkende dét, der allerede er afvist en gang.

Samtidig ruller statspropagandaen ufortrødent videre i danske medier, som overser den kendsgerning, at jasiden begik Grundlovsbrud forud for folkeafstemningen 3. december.

Den såkaldte “tilvalgsordning” ville ifølge Folketingets EU-Oplysning have indført mindst 129 nye EU-love og ikke kun de 22, som ja-siden fortalte om.

Dermed brød Løkke og jasiden Grundlovens §20, der går ud på, at overdragelse af suverænitet til EU kun må være klart defineret og ikke glidende, såsom når der var tale om mindst 129 retsakter.

Findes der en løsning på denne danske forfatningskrise?

Det kræver i så fald et tåleligt og kompromissøgende samarbejde fra både ja- og nejsiderne i dansk EU-politik.

De fleste vil naturligvis gerne bekæmpe international kriminalitet, og dette gøres mest effektivt ved både at have en permanent mulighed for effektiv grænsekontrol og et effektivt politisamarbejde.

Argumentet for national ret til grænsekontrol er stærkt. Grænsekontrol har mindsket migrant-tilstrømningen, som historisk set over tid giver sig udslag i, at personer af muslimsk indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i danske kriminalitets-statistikker.

Derudover kan grænsekontrol, eller mangel på samme, have indvirkning på politiets opklaringsarbejde.

Et tragisk eksempel var sagen om den 41-årige Heidi Abildskov, der blev stukket ihjel i sit hjem i København i 2012. Hendes morder var en udenlandsk indbrudstyv, som koldblodigt myrdede hende, fordi hun havde opdaget ham. Politiet mener, han derpå undslap til sit hjemland. En permanent grænsekontrol havde været nyttig, for gerningsmanden var måske såret, da han krydsede grænsen. Politiet har gerningsmandens DNA, men ved ikke, hvem han er.

Her havde en hurtig og effektiv skærpet grænsekontrol været en kæmpe fordel, men det vil EU så ikke lade os få.

Skal vi finde os i det? Næ, og der er to veje at gå.

Man kan finde et kompromis ud fra en både-og løsning, dvs. både dansk grænsekontrol og dansk deltagelse i Europol. Det bør ikke være en enten-eller løsning foreslået af den udemokratiske EU-Kommission inklusive Margrethe Vestager (R).

Hvis EU står fast og insisterer på at tilbyde os dét, et flertal allerede har afvist, bør det måske overvejes, om ikke Danmark via Danexit skal forlade EU ligesom briterne.

 

Erik Høgh-Sørensen er tidligere EU-korrespondent og folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjylland 

ANNONSE

4 svar til “Løkke og EU vil omstøde Danmarks direkte demokrati”

  1. Niels Larsen siger:

    Vore politikere vil, hvis de antager den foreliggende aftale, være rene landsforrædere, som bør mødes med et retsopgør.

  2. Hugo nielsen siger:

    Hvad er forklaringen på at Schengen aftalen skal med i EUROPOL aftalen? I mine øjne har det intet med hinanden at gøre, udover at vise, at De har magten til at bestemme over Danmark. Det dur bare ikke at vore politiker ikke har nogen rygrad og kan sige stop. For et land uden grænsekontrol er IKKE et land, bare et område.

  3. perk siger:

    De skal bare trækkes ud fra borgen, og sættes i gabestok så folket kan spytte og ydmyge dem som det hører sig til med LANDSFORRÆDERE.

  4. M.S.Carstens siger:

    Som jeg skrev allerede før valget i dec.2015, på altinget, så var jeg meget sikker på, at Europol bliver overstatslig i 2017,
    men jeg porienterede også, at vi på anden måde kunne fanges i et overstatsligt Europol og derigennem miste vores ret til selvstendig indvandringspolitik, som vi jo netop ser det nu, ved at tvinge os til vedholden støtte til Schengen, som garanteret bliver underlagt et overstatsligt Europol i 2017, hvor ved vi, med nuværende politiske accept for en Europol aftale, vil tabe den landssuverenitet, som vi ellers fik i hus ved valget i dec. 2015.

    Må vore politikere blive stillet for retten, hvis de ad sådanne EU-diktaturiske veje forræder danskernes valg om ret, til egn bestemmelse om vores grænsepolitik/islamisk invasion.