Nyt



En undersøgelse blandt 2.227 elever i ungdomsskole og gymnasium i Skedsmo udenfor Oslo, viser, at hver tiende elev sympatiserer med de såkaldte Syrien-rejsende. I almindelig sprogbrug betyder det folk, der lader sig hverve til IS, skriver Romerikes Blad.

Dette er en underrapportering. Tilføjer man dem, der støtter “i høj, eller meget høj grad” og “i nogen grad”, bliver tallet 610 elever, af totalt 2.277, dvs. 26,5%. Der er mange, både i antal og andelsmessig.

Svaret findes i en såkaldt Ungdata-undersøgelse, som hvert år bliver stillet elever i ungdomsskole og gymnas på en række emner, som forskerne interesserer sig for: ikke mindst på narkotikaområdet. Det er første gang politisk følsomme spørgsmål er inkluderet, og spørgsmålet gik kun til studerende i Skedsmo og Fredrikstad.

ANNONSE

Spørgsmålet lød:

De siste årene har en del unge dratt fra Norge til krigen i Syria. I hvor stor grad støtter du valget til de ungdommer som har dratt for å kjempe med våpen?

Stikkordet her “med våben”, levner liten tvivl om hvad, der er tale om.

Af de 2.766 studerende, der deltog i undersøgelsen, besvarede, 2.277 spørgsmålet. Hvorledes skal man tolke, at næsten 500 elever undlod at besvare? Var det elever, der ikke ønsker at eksponere sit syn, eller havde de intet synspunkt?

Romerikes Blad fortjener ros for at sætte sådanne nyheder på forsiden dagen efter Orlando, men overskriften kunne have været endnu tungere end 10%, hver fjerde elev støtter aktivt IS. Det er vanskeligt at fortolke tallene anderledes.

Av disse svarte til sammen 279 elever at de i stor grad, eller svært stor grad, støtter unge som drar til Syria for å kjempe, mens 311 elever svarte at de i noen grad støtter Syria-farerne.

Så hvordan kan forebyggende koordinator mod radikalisering og voldelig ekstremisme ved Øst politidistrikt, Arild Kragset, sige, at ”det ikke er stor grunn til bekymring, selv om tallene i seg selv er overraskende”?

Kragsets svar beroliger ikke.

-Det vil være elever som tenker annerledes enn andre rundt slike spørsmål. Mye handler nok om bakgrunn. En kurder, sunnimuslim, sjiamuslim eller palestinere vil nok svare annerledes på et slikt spørsmål enn du og jeg.

Dette er bortforklarende og tilsløring, og mere end en smule nedladende. Kurderne ved mere end de fleste, hvad IS står for. De ville aldrig have svaret ja til et sådant spørgsmål. Ej heller shiaer. IS henretter dem, uanset hvor de finder dem. Må ikke Kragset vide det?

Lige så bortforklarende er Kragset i forhold til den faktor, der udløser radikalisering.

Han mener det er grunn til å tro at mange vil la seg påvirke av hendelser og medieoppslag. Hvordan spørsmålet stilles kan oppfattes ulikt.

Hvilke begivenheder? Vestlige bombeangreb? Det er mærkeligt, at ingen “forkert læsning af Koranen” står på tjeklisten. Er det tabu for politiet?

Kragset synes at stole på officielle forsikringer.

-Ikke minst jobbes det tett og godt med moskeene.

-Vi har brukbar kontroll på disse miljøene. Romerike er rolig, og vi jobber tett opp mot hele befolkningen.

Denne holdning kender vi godt fra lande som Storbritannien. Man indleder samarbejde med officielle talsmænd. Så kan du få overraskelser i vente. Larmen i Det Islamiske Råd Norge giver en indikation på det.

Det koordinerende råd for rusforgiftning følger op resultaterne i kommunerne. Stein Øverå kan fortælle, at tallene er de samme for Fredrikstad. Denne vakre fæstningsby har afgivet mange Syrienfarere, fra én meget specifik gade. Hvis hver fjerde ungdoms- eller gymnaselev støtter IS, bør det få alarmen til at gå.

– Tallene er forholdsvis like i Fredrikstad og Skedsmo, sier spresialrådgiver i KoRus Øst, Stein Overvå.

Men når man hører Overås kommentar til tallene, forstår man, at det måske ikke kommer til at ske så meget.

– Spørsmålene kan tolkes på ulik måte.

– Vold er et begrep som kan ha mange betydninger. Noen tenker kanskje ut fra solidaritet for andre mennesker som er undertrykte, mens andre lar seg påvirke av mediebildet. Dette gjør at de kan ha ulike scenarier i hodet når de svarer

Dette er som at lytte til statsminister Erna Solberg. Når journalist Anders Magnus viser en rapport fra Rinkeby udenfor Stockholm som minder om Vestbredden eller banlieuene i Paris, svarer Solberg, at “vi gjør det ikke sånn her”. Norge ser sig selv som “anderledeslandet”. Igen.

-Det er viktig å ikke overfortolke resultatene. En samtale med ungdommen vil nok muligens gjøre det tydeligere å forstå hvorfor de unge svarer som de gjør.

Det lader til, at de norske myndigheder har lavet en stor dundyne, som de breder omkring virkeligheden. Det vil ikke vare.

 

Reportagen står i Romerikes Blad, og er skrevet af Elin Svendsen

ANNONSE