Kort

Skarp kommentar af journalist Niels Iver Larsen på Spotsk.dk – I kollaboratørernes ekkokammer kan ingen høre dig skrige.

“Mest kvalmefremkaldende i året, der er gået, siden terroren ramte, har det været, at den konkretiserede gru ikke formåede at rokke én hjernecelle i segmentet af meningsmagere, der mener, at ‘vi’ på en eller anden måde ‘fortjente den’. Den victim blaming-disciplin, som Uffe Ellemann-Jensen indledte over for år tilbage – ‘Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet’ – blev straks taget op af nye kollaboratører.

Med til at efterrationalisere, naturliggøre, forstå og i sidste ende give efter for volden var blandt andre teaterchef Jon Stephensen, eksminister Birthe Rønn-Hornbech, bekvemmelighedsmoralist Carsten Jensen, det litterære koryfæhoved, Suzanne Brøgger, den senilradikale Sven Skovmand, ligegyldighedsspin-kommentatoren Peter Mogensen og lignende blinde og døve, der tog på sig at delegitimere ofre og derigennem legitimere voldsmænd. Og gjorde det ved at reducere en fuldt lovlig brug af ytrings- og forsamlingsfrihed til et nøje kalkuleret provokationsnummer, hvis virkelige sigte var at fremkalde netop den reaktion, som voldsmændene udløste.

Mellem disse tonekunstnertåber og voldsmændene består der en objektiv alliance. Og til alle, der vover sig ud i dén slags forsvar er der kun at sige: ‘I har blod på hænderne’.”

ANNONSE

2 svar til “Niels Ivar Larsen om Uffe Ellemann-Jensen, Suzanne Brøgger mfl.: “I har blod på hænderne””

  1. Johnson siger:

    Super godt skrevet af Niels Iver Larsen.

  2. Therion siger:

    Frit efter den norske digter Arnulf Øverland…

    Det er nogen, der taale saa inderligt vel
    den uret, der ikke rammer dem selv.