I Storbritannien har Azad Chaiwala lanceret to hjemmesider for mænd, der ønsker at have flere koner. En hjemmeside har allerede modtaget 35.000 registrerede brugere. Chaiwala har oprettet en særlig hjemmeside for muslimer: Secondwife.com og en anden kaldet Polygamy.com for alle andre religioner (han ønsker ikke at diskriminere – alle har vel ret til mere end én kone?) […]

Londons muslimske borgmester, Sadiq Kahn, fjerner bikini-reklame fra metroen, 5 uger efter at han vandt valget.  BBC

27% af de britiske muslimer nærer “en vis sympati for motiverne bag angrebene” på det franske satireblad Charlie Hebdos kontorer sidste år. Hver gang et sådant resultat af en meningsmåling bliver offentliggjort, forsøger næsten hele det muslimske samfund, herunder næsten alle muslimer i medierne og alle selvudnævnte grupper af “ledere af muslimske samfund” at bevise, at meningsmålingen er svindel og humbug.

Hvis jeg altid havde vidst, at mit “samfund” i det skjulte indtog den slags holdninger, og der udkom en meningsmåling, som afslørede denne sandhed, ville jeg føle mig dybt skamfuld. Men når den slags meningsmålinger om de britiske muslimers holdninger dukker op, er der aldrig blot de mindste antydninger af en sådan selvransagelse. Der er ingen skamfølelse og ingen bekymring, kun angreb.

Hvis der virkelig fandtes et “moderat flertal,” så ville disse andre 75%, når der blev udgivet en meningsmåling som viste, at en fjerdedel af deres samfund ønsker at ændre landets love fundamentalt og leve ifølge sharia-loven, bruge deres tid på at forsøge at ændre holdningerne hos denne fjerdedel. Men i stedet bruger omkring 74% ud af de 75%, som ikke går ind for sharia, tiden på at dække over de 25% og angribe de meningsmålingsinstitutter, som har afsløret dem.

I modsætning til al den optimistiske propaganda, er resultatet et samfund, der bliver mere og mere opdelt. Fortidens integration giver vej til polarisering.

En undersøgelse viser, at 88% af britiske muslimer trives i Storbritannien, og at en tredjedel nægter at fordømme stening. Muslimsk immigration går hånd i hånd med stigende antisemitisme. En Labour-politiker i Bradford kan ikke se ironien, når hun ønsker en plan for mellemøstlige jøders tilbagevenden ‘hvor de kom fra “. En anden politiker ønsker voldskamp mod verdens-zionisme. Men de er kun det mildere udtryk på det endnu større had i Labour valgkredse.

Der er et hav mellem, hvad britiske muslimer tror, og hvad resten af os tror.

I en meningsmåling siger 52 procent af muslimer i Storbritannien, at homoseksualitet skal forbydes.  The Daily Telegraph

I slutningen af marts blev ahmadiyya-muslimen Asad Shah knivdræbt efter at han ønskede sine kristne venner en god påske. Han led 30 knivstik, inden han døde på gaden udenfor sin butik. Synderen blev fundet – en anden muslim ved navn Tanveer Ahmed. Mange tror, at alle vil tage afstand på mordere, der knivdræber mennesker, men ikke så. En forbavsende (for de uindviede) stor gruppe støtter sådanne handlinger. Og hylder dem på sociale medier. Det tales så meget om de moderate …

Molenbeek i Brussel er ikke det eneste sted i Europa, hvor jihadisterne trygt kunne skjule sig blandt venner og bekendte. I Frankrig har vi mindst 100 sådanne kvarterer, siger den socialistiske franske minister Patrick Kanner. Integrationen har fejlet. Overalt. Og ingen ved, hvordan dette kan vendes. Det foregår reelle, socialt hurtige og store forandringer. Og ændringerne sker hurtigere end hvad de “demokratiske” valgsystemer kan håndtere.

Udsagnet kommer ikke fra frustrerede briter som forlængst har oplevet at de er blevet en minoritet i London. Det er den pakistanskfødte imam Maulana Syed Ali Raza Rizvi som fornøyd konstaterer at religionsfriheden og den kulturelle “mix” gør mer for at promotere islam end muslimske politiske ledere i verden forøvrig. Malana Rizvi said that unlike […]