Vi ser nu resultaterne af årtiers indoktrinering fra medierne, læreanstalterne og diverse socialistiske og borgerlige partier, som har haft til formål at fremme invasionen af de muslimske masser, der nu råber i byerne, og som har mobiliseret store dele af den hjemmehørende befolkning til modstand mod den vestlige civilisation.

Officielt støtter demokraternes rablende olding, Joe Biden, Israel og forsvarer landets ret til at forsvare sig, men for at man ikke skal tro, at han mener noget med det, har vicepræsident, Kamala Harris, netop bekendtgjort, at regeringen har planer om en “omfattende og detaljeret” strategi til bekæmpelse af “Islamofobi”.

Tre fjerdele af USA’s knap otte millioner jøder har udgjort en pålidelig venstreorienteret stemmeblok, men de er nu vågnet op til den virkelighed, at mange af deres venner er faldet dem i ryggen og åbent erklærer sig som Israel-hadere, Hamas-støtter eller rent ud antisemitter.

I forbindelse med de massive antisemitiske demonstrationer i flere vestlige storbyer kommer man til at tænke på noget, som amerikansk diplomatis store gamle mand, George Kennan, bemærkede for næsten 40 år siden.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for mine meningsfæller, men nøjes med at konstatere, at når jeg bliver ved med at skrive, skyldes det ikke nogen forhåbning om, at det kommer til at betyde noget i den virkelige verden. Jeg gør det mest af hensyn til min egen sindsligevægt og mit eftermæle.

venstrefløjen, der har fuld kontrol med medierne, og hvis ideologi har bredt sig langt ind i de såkaldt borgerlige partier, siden Israel vandt Seksdageskrigen i 1967 har næret et brændende had til den jødiske stat. Som August Bebel, der var blandt stifterne af det tyske socialdemokrati, sagde: Antisemitisme er den dumme karls socialisme.

Rusland har en gammel tradition for pogromer, og hadet til jøderne er nu blevet så intenst i dele af befolkningen, at Moskvas tidligere overrabbiner, Pinchas Goldschmidt, opfordrer de jøder, der kan, til at forlade landet.

Er der overhovedet ikke et rettænkende menneske i Folketinget, eller er de allesammen sprunget ud som antisemitter, hvilket jo også er højeste mode i disse tider?

Sandheden er, at hverken Sverige, Danmark eller de andre vestlige lande står til at redde, med mindre de hjemmehørende folk samler sig til konkret modstand mod fremmedovertagelsen – og det uanset, hvad folkets fjender i journalistpartiet himler op om.

Mange i offentligheden betragter det nu som ukontroversielt og helt normalt at lufte had til jøder, og Hamas’s myrderier i Israel har båret yderligere ved til jødehadet. Man skulle umiddelbart tro, at de ubeskrivelige grusomheder ville føre til afstandtagen fra Hamas og de palæstinensere, der støtter denne terrororganisationen, men det modsatte er sket.