Mens det iranske regime arbejder på fuldt tryk for at udvikle kernevåben og de nødvendige fremføringsmidler, bliver præsident Trump ved med at henholde sig til forhandlinger med de afsindige fanatikere i Teheran. Formålet er ifølge den amerikanske regering at få Iran til fredeligt at demontere sit kernevåbenprogram.

Det postdemokratiske samfund kan især kendes på, at demokratiet er sat ud af kraft. Der holdes valg til de lovgivende forsamlinger, men de er reduceret til teaterforestillinger opført af mere eller mindre talentfulde amatørskuespillere, der vil bilde vælgerne ind, at de agter at gøre noget ved samfundets udfordringer. Når de så sidder på taburetterne, sker der absolut intet.

Skal europæiske skatteydere blive ved med at hælde hundredvis af milliarder i en krig uden ende? Eller tror de europæiske ledere, at Ukraine har en realistisk chance for at besejre Rusland på slagmarken? Hvis det er tilfældet, er der ikke lang vej til, at Europa bliver krigsførende og til indsættelse af europæiske tropper.

Når jeg bliver ramt af depression – og det sker tit i disse dage – tænker jeg på mine forældre, der var socialdemokrater af den gamle skole. Alt det med: Gør din pligt og kræv din ret. Og jeg erindrer mine bedsteforældre og deres forældre, alle sammen arbejdsfolk, der havde gået fire år i skole og været ude at tjene, fra de var syv.

Jeg føler mig i stigende grad som en fremmed – eller skal vi sige et udskud – i mit fædreland, hvor 95 pct. af befolkningen fundamentalt set deler samme venstreorienterede, socialdemokratiske opfattelse. En egentlig opposition mod Europas tiltagende islamisering og fremmedovertagelse, mod EU’s kvælende bureaukrati og mod den accelererende meningsundertrykkelse tolereres ikke.

Om man elsker eller hader Trump og kritiserer hans handelspolitik sønder og sammen, er det ham, man vil forhandle med. Sådan er det i et imperium. Nogen tager ledelsen, og det har de andre at forholde sig til, indtil der fremstår alternative, hegemoniske magter, men det er der foreløbigt ingen udsigt til.

Mens Trump-haderne savler af forventning om, at han er i færd med at bringe USA til tiggerstaven og snart bliver smidt ud af rasende folkemængder, hvorefter han ender i fængsel, bliver storvirksomheder ved med at bebude gigantinvesteringer i USA.

Gennem årtier har det lydt, at højrefløjen er farlig, voldsparat og nærmest fascistisk. Kendsgerningen er imidlertid, at hærværk, vold og trusler mod politiske modstandere hovedsageligt er venstrefløjsfænomener, som vi i disse dage ser tydeligt manifesteret i USA.

En nylig rapport fra Network Contagion Research Institute (NCRI) afslører en bekymrende tendens, der har vist sig siden præsidentvalget i november, nemlig at venstrefløjen prøver at normalisere brugen af vold for at realisere sine politiske mål.

I lyset af de mange, der har forklaret, at Trump ikke er rigtig klog og ikke har ringeste forstand på økonomi eller handel, er det værd at bemærke, at det amerikanske aktiemarked i dag har taget et stort spring opad.

I diktaturstater vil hele befolkningen udtrykke begejstret støtte til den elskede leder, for de har ikke andet valg. I det frie Danmark falder folk over deres egne ben i bestræbelserne for at bedyre deres elskov til det grinende gebis, Kamala Harris. Den 5. november kunne Ritzau citere en meningsmåling, der viste, at kun 7,8 pct. af danskerne ville stemme på Donald Trump, hvis de kunne. Hele 83,5 pct. ville stemme på Kamala Harris.