Jeg føler mig i stigende grad som en fremmed – eller skal vi sige et udskud – i mit fædreland, hvor 95 pct. af befolkningen fundamentalt set deler samme venstreorienterede, socialdemokratiske opfattelse. En egentlig opposition mod Europas tiltagende islamisering og fremmedovertagelse, mod EU’s kvælende bureaukrati og mod den accelererende meningsundertrykkelse tolereres ikke.

Man kan indtil videre stemme på partier, der vil forsvare den vestlige kultur og den nationale selvbestemmelsesret, men uanset hvor mange stemmer, de høster, bliver de holdt uden for indflydelse, som vi har set i Tyskland og Frankrig. Og er det ikke nok, griber man til at ugyldiggøre et valg, som vi har set i Rumænien, eller man sætter oppositionslederen i fængsel, som det netop er sket i Frankrig.

Europas økonomiske motor, Tyskland, er løbet tom for brændstof på grund af klimapropaganda og grøn omstilling, og det ser ikke meget bedre ud i resten af EU. Europa er gået i stå.

Europa har også rodet sig ud i en udsigtsløs krig i Ukraine, som man ikke kan få en ende på, fordi ingen europæisk politiker har nok autoritet til at tale på Europas vegne. Ingen gider høre på EU, hvis anførere fra tid til anden prøver at puste sig op som USA’s ligeværdige. Et aldeles fejlslagent projekt.

Man bemærker, at når Putin og banditterne i Teheran mere eller mindre nødtvungent giver sig i kast med forhandlinger, er det ikke Ursula von der Leyen, Macron, Starmer eller Olaf Scholz, de forhandler med. Det er den amerikanske præsident, hvilket ret beset er underligt i betragtning af, at EU har en befolkning på 450 millioner mod USA’s 347 millioner.

Forstå min forbavselse, når jeg i den venstreorienterede avis, Berlingske, læser uddrag af en jeremiade forfattet af en Trump-hader, som opmaner Europa til at komme USA til undsætning og således redde landet mod Trumps onde gerninger.

Der er ingen ende på de ulykker, han har forvoldt, fremgår det, men hvad han sådan rent konkret har gjort af skade, fortæller skribenten ikke. Det forstår man godt, for så måtte han anføre fakta og kilder. Det er nemmere at holde sig til generelle beskyldninger så som: denne mand er et røvhul og en trussel mod menneskeheden.

Interessant nok havde antitrumpisterne ikke et ondt ord at sige om den foregående amerikanske administration, som vi med sikkerhed ved ikke blev styret at den formelle præsident, Joe Biden, der tydeligt for enhver med øjne i hovedet var senildement. Der er stadig ingen, der aner, hvem den virkelige præsident var. I Berlingske kunne man ikke læse opråb om det nødvendige i, at Europa kom det nødstedte USA til undsætning, og hvordan skulle Ursula i øvrigt have grebet en sådan opgave an?

Et vakkelvornt og affældigt Europa skal redde den nye verden, der snart kan fejre 250 års jubilæum. Det bliver muntert.

https://www.berlingske.dk/internationalt/ny-bog-her-er-hvad-der-sker-naar-trump-bevaeger-sig-ud-i

Salling Group sætter sorte stjerner på europæiske varer, mens Facebook-gruppen Boykot varer fra USA nærmer sig 100.000 medlemmer.

Det er reaktioner på Donald Trumps trusler mod Grønland og andre allierede samt præsidentens handelskrig mod stort set resten af verden.

Nu er Jesper Buch også »ude«.

I et opslag på LinkedIn skriver den 49-årige iværksætter og investor, at han forleden så en amerikanskproduceret film, og at han for første gang i sit liv fik »lyst til at gå eller slukke for det«.

https://www.berlingske.dk/oekonomi/trumps-usa-imponerer-ikke-jesper-buch-af-den-grund-er-jeg-fandme-ude

Donald Trump er kendt for at opfinde sine egne nyheder og alternative fakta. Eller bare holde fast i historier, der er blevet tilbagevist. Eksempelvis at migranter »spiser hunde og katte«, altså »indbyggernes kæledyr«, som han sagde under en valgdebat med Kamala Harris.

Og derfra er der måske ikke så langt til også at opfinde sin egen økonomiske virkelighed.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/foerst-opfandt-trump-sine-egne-nyheder-nu-er-det-hans-egen