I denne podcast taler jeg med Asger Garde, sammen med Alexander Kvist Hansen forfatter til “Mand kend din styrke”, om at genopdage en sund og konstruktiv maskulinitet i en tid, hvor mandlighed ofte skandaliseres som toksisk. Vi dykker ned i, hvorfor woke-bølgen er på tilbagegang, og hvordan vi kan komme videre med en mere […]

Først koncentrerede mexicanerne sig geografisk i bestemte områder som Californien og Texas, hvilket skabte kulturelle enklaver frem for integration. Dernæst bevarede de stærke loyaliteter til Mexico på grund af den fysiske nærhed og den konstante strøm frem og tilbage over grænsen. Endelig ville denne gruppe, forudså Samuel Huntington, direkte udfordre amerikansk suverænitet ved at sætte spørgsmålstegn ved grænsernes legitimitet. Optøjerne handler derfor ikke kun om indvandring, men om amerikanernes grundlæggende selvforståelse. Og dermed også om vores, europæernes store spørgsmål: Kan en nation overleve uden fælles identitet og loyalitet? Hvornår kommer kampene til Europa?

Mange mennesker længes efter mere end den trygge trivialitet, systemet tilbyder. Bag den borgerlige maske mobiliserer de en længsel efter at vise deres sande menneskeværd. Netop ved at risikere noget beviser de, at de er frie mennesker. Som de mange unge, der rundt omkring i Europa åbent stemmer på konservative partier og engagerer sig i nationale bevægelser. Identitære, debattører, ungdomspolitikere på universiteter og andre af åndens dissidenter.

Moderne liberalisme fremmer ikke frihed, men skaber nye former for tyranni under frihedens banner. Her afslører multikulturalismen sig som liberalismens mest selvdestruktive produkt.

Under påskud af tolerance over for andre kulturer har Vesten opgivet troen på sin egen kulturs værdi. Resultatet er ikke harmonisk sameksistens, men kulturel kapitulation. ”Forkastelsens kultur” eller ”ned med os”-holdningen, som Scruton træffende kalder det. En tolerance så blindt generøs, at den tolererer sin egen udslettelse.

Befolkningerne har aldrig efterspurgt denne grundlæggende forvandling af Europa. Denne civilisationens langsomme kvælningsdød. Trump har nu mejslet budskabet i sten: Hvor der er vilje, er der vej. Spørgsmålet er, om Danmark og andre lande har den nødvendige beslutsomhed til at følge eksemplet. Siden 2014 er over 30.000 udlændinge dømt for strafbare handlinger. Det chokerende er, at majoriteten af disse dømte forbliver i Danmark

Der er noget selvbedragerisk over den måde, hvorpå meningsindustrien hævder at kunne ”forklare” Trump og højrefløjen som en simpel afvigelse fra normalen. Enhver forklaring er acceptabel, så længe den fritager den politiske midte for at se indad og konfrontere sin egen fejlslagne analyse og politik. Trump er ikke årsagen til den politiske midtes problemer – han er symptom på deres svigt. Og så længe dette svigt ikke erkendes, vil dæmonen fortsætte med at hjemsøge midten. Ikke som en latterlig teaterfigur, man let kan uddrive igen. Men som roden til dens fortjente selvødelæggelse.

Universiteterne har systematisk aflyst de store fortællinger, som tidligere gav samfundet sammenhængskraft, mening og retning. I stedet hersker en skepsis over for alt, hvad der smager af tradition, national identitet, kristendom eller fælles symboler.

Vores akademiske institutioner har ikke blot mistet deres rygrad – de har aktivt transplanteret den med en gelémasse af føjelighed over for ethvert krænkelseshyl. Mens professorer i historiens løb har kæmpet mod censur og dogmatik, knæler dagens akademiske ledere i ærbødig underdanighed foran identitetspolitikkens alter.