Storbritannien kontrollerer ikke længere sin egen grænse, og det undergraver både suverænitet og tillid til staten. Demografiske fremskrivninger viser,  at hvide briter bliver et mindretal i deres eget land omkring midten af dette århundrede. Islamiseringen er meget voldsom. Rapporter dokumenterer, at der er mindst 85 shariadomstole. Vesteuropa – herunder Storbritannien – har de klassiske forudsætninger for borgerkrig: dyb polarisering, etniske konflikter, indfødte briter, der oplever, at de har det officielle system – herunder retssystemet – imod sig, og i det hele taget at institutioner har faldende legitimitet.

Den britiske forfatter Louise Perrys kritik af den seksuelle revolution er netop udkommet på dansk. Tesen er, at den seksuelle revolution i 1968, som den progressive kultur har fejret som en befrielse, ikke har gavnet ret mange. Den har gavnet et lille segment af mænd og et endnu mindre segment af kvinder – de højtuddannede og ressourcestærke med netværk og valgmuligheder. For de fleste andre kvinder har frigørelsen betydet ustabile forhold, eneforsørgelse og økonomisk udsathed. Revolutionen æder sine egne børn, bare ikke de få velstillede.

Den natur, vi længes efter, er en redigeret udgave. Vi vil have blomsten og fuglesangen og det åbne landskab. Vi vil rewilde naturen, men helst den del af den, vi kan fotografere og betragte på distance. Ulve, der æder ponyer og skræmmer hele bysamfund, ønsker vi ikke. Døde dyr vækker ubehag.

Vi er fremmedgjorte over for naturen og dens kredsløb af død og nye vækster. Jeg grublede selv over det, da jeg en morgen på vej ind på min daværende arbejdsplads – en sjællandsk skole tæt på skov – fandt to unge, påkørte rådyr i vejkanten.

”Stjernens navn er malurt” er en sjældenhed i nyere dansk poesi. Den vil få mange kritikere, endda modstandere. Om den virkelig varsler et nybrud, er selvfølgelig endnu uvist. Men malurtens stjerne er steget på himlen. “Sandheden er at kende sig selv, at leve indenfor den gode skabelses orden, at vide, at den var udstukket længe førend, at vi lå i moders liv.” Der gives en orden, som ikke er menneskeskabt, og som mennesket må leve i forhold til, ikke på trods af.

HBO-serien Euphoria viser vores egen kultur uden filter. Et uafrysteligt billede af livet i et samfund, hvor de gamle ord om mådehold, skam, ære, familie og tro er latterliggjort i så høj grad, at de færreste kan tale om dem og leve efter dem. Resultatet er ikke frigjort lykke, men fentanyl, OnlyFans og døde, nøgne kroppe. De unge, der kalder sig åbne og inkluderende, er i praksis er dybt intolerante over for tro og tradition.

Den stærke position i opmærksomhedsfeltet er den, der skaber noget af høj kunstnerisk og intellektuel kvalitet. Kulturradikalismen kæmpede sig til magten fra 1920erne og frem. Det tog årtier og krævede tålmodighed og bevidst institutionsbyggeri generation efter generation. Men selv det monopol vil ikke holde i længden. Højreorienterede og konservative skal være klar til at udfylde den plads, der åbner sig.

Nogle kvinder vil hverken have mandlige venner eller romantiske relationer, hvis mændene ikke deler deres grundlæggende politiske værdier. Seks ud af ti unge kvinder siger, at de ville have svært ved at date en mand, der var uenig med dem om Israel–Palæstina eller Donald Trump, og det fremstilles som et moralsk ufravigeligt kriterium, ikke blot en præference. Labour anses for alt for højredrejet og nationalistisk – og næsten alle interviewpersoner taler om at stemme Green Party. Mange af de unge kvinders værdier ikke står til forhandling.

Odd Nerdrums billeder viser, at mennesket er indfældet i en orden, det ikke selv har skabt. I stedet for at iscenesætte identitet og det liberale individs suveræne selvbeherskelse, viser han mennesker som væsener, der står over for noget ældre og mere uigennemskueligt end dem selv: jord, himmel, tid, skyld, skæbne, tragedie.

Landskaberne er tidløse, kostumerne gådefuldt historieløse, og figurerne lever ikke i et genkendeligt “nu”, men i en slags permanent eftertid.

Ved valget søndag fik Péter Magyars nye parti Tisza et stort flertal i parlamentet, mens Viktor Orbán efter 16 år ved magten erkendte et “smertefuldt” nederlag. Men er man fristet til at erklære højrebølgen i Europa til at være forbi, bør man tøve en kende. Ungarn har et parlament uden et eneste venstreorienteret parti.

Hvis vi vil overbevise Trump og brede kredse i USA, skal vi starte i deres egeninteresse, ikke i vores moralske selvretfærdighed.

NATO gør det muligt for USA at forblive global stormagt til en relativt lav pris. Med baser, havne og luftrum i Europa får amerikanerne en gigantisk platform for magtprojektion ind i Mellemøsten, Nordafrika og videre mod Asien. Europa har svigtet ved ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran, ved at lukke for luftrummet og brugen af baser og dermed begå stor, strategisk fejl.