Nyt

Erdogan vil i den nærmeste fremtid fremsætte et lovforslag, der juridisk og politisk vil stadfæste Tyrkiets maritime krav i Sortehavet, Det Ægæiske Hav og Middelhavet.

Loven vil formalisere Tyrkiets krav på maritime rettigheder i områder, som de tyrkiske myndigheder betragter som »omstridte«, især områder med potentielle olie- og gasressourcer i det østlige Middelhav, dele af Det Ægæiske Hav og Sortehavet. Dette er af flere grunde et følsomt og potentielt farligt træk, der vil medføre øget retorisk spænding, diplomatiske kriser og risiko for «uønskede hændelser».

Aggressiv, ny-osmannisk imperialisme

Tyrkiet anerkender ikke, at de østlige græske øer har ret til en kontinentalsokkel og en eksklusiv økonomisk zone i henhold til FN’s havretskonvention. Loven vil styrke Tyrkiets standpunkt og udfordre den græske suverænitet over øerne. Den vil kunne bruges til at retfærdiggøre tyrkisk boring i områder, som Grækenland og Cypern betragter som deres.

Grækenland har reageret på lovforslaget, som de anser for at være »ulovligt og uden forankring i folkeretten« og et forsøg på at omdanne Det Ægæiske Hav til et »tyrkisk indhav«, hvor de græske øer isoleres fra hinanden.

Anatolien og store dele af det østlige Middelhav er historisk set græske kerneområder. Den græske tilstedeværelse i Det Ægæiske Hav og det østlige Middelhav er resterne af en årtusindgammel hellensk kultur, der eksisterede indtil de centralasiatiske tyrkiske stammers folkemord på den græske, armenske og assyriske oprindelige befolkning – en ubrudt arv, som i dag forsøges tilsidesat af en aggressiv, ny-osmannisk imperialisme.

Folkemordet på ikke-muslimer i Tyrkia. Del III: Grekerne

Med den nye lov vil Tyrkiet øge støtten til den tyrkisk-cypriotiske del af Cypern og udfordre Cyperns aftaler med Israel, Egypten og Libanon om økonomiske zoner.

Egypten og Israel vil indirekte blive berørt gennem konkurrerende krav i det østlige Middelhav. Loven kan også medføre nye spændinger mellem EU og Tyrkiet, da både Grækenland og Cypern er EU-medlemmer. Den nye lov udgør en udfordring for EU’s ydre grænser og energisikkerhed, da det østlige Middelhav rummer betydelige gasforekomster.

Tyrkiet har ikke ratificeret havretskonventionen, da den »ikke passer til Det Ægæiske Havs geografi med mange [græske] øer tæt på den tyrkiske kyst«. Landet har fastlagt sit eget princip om »retfærdig fordeling«, som giver Tyrkiet en større andel af havområderne.

Tyrkia vurderer å etablere seg på Svalbard