Ifølge Tillmy Ukbu, socialsekretær ved afdelingen for funktionsstøtte i Göteborg, må det svenske folk reflektere over »hvidhedsnormen« og skabe forståelse for, hvordan indvandrere kan opleve den. Det siger hun i et interview på en hjemmeside, der drives af Göteborgs kommun. Dette rapporterer Samnytt.

Ifølge Göteborgs kommun er racisme et så udbredt problem i byen, at man tidligere har vedtaget en antiracistisk handlingsplan – men der er brug for mere. I spidsen for dette arbejde står socialsekretær Tillmy Ukbu, som afholder workshops for ledere, medarbejdere og afdelinger med det mål at »forstå, hvordan medarbejdere kan opfatte små, små kommentarer på en anden måde, end det var ment«.

»’Jeg ser ikke hudfarve, alle er lige for mig’, siger nogle. Det kan lyde venligt og inkluderende, men det udvisker de eksisterende magtstrukturer og risikerer at gøre dem usynlige, der har oplevet diskrimination på grund af hudfarve. Vi skal kunne reflektere over hvidhedsnormen og skabe forståelse for, hvordan man kan opleve den«, siger Tillmy Ukbu.

Desuden hævder kommunen, at forskning viser, at såkaldt hverdagsracisme og små, subtile kommentarer kan føre til »minoritetsstress«, og at det handler om »mikroaggressioner, der kan føre til øget stress«.

»Det slider på psyken, og forskning har vist, at der er øget risiko for hjerte- og karsygdomme og angst. Det kan føre til, at folk ikke trives på arbejdet, at deres præstationer ikke får samme troværdighed som andres. Udmattelse kan føre til sygemeldinger, der koster samfundet penge«, siger Tillmy Ukbu.

Ifølge Ukbu bygger det materiale, hun tager udgangspunkt i, på anerkendt forskning. Hun mener, at racisme ikke kun defineres som onde kommentarer, men om, hvordan mennesker systematisk tillægges visse egenskaber baseret på forestillinger om deres hudfarve.

»Mange tror, at det er hverdagsracismen, der er mest skadelig, men det er den institutionelle, der er mest skadelig, som kan føre til, at man nedvurderer sin oprindelse for at passe ind«, hævder hun.

Racismen på arbejdspladsen kan vise sig på mange forskellige måder.

»Det kan handle om alt fra blik, hvem man stiller spørgsmålet til, hvordan spørgsmålet stilles, at man får ting forklaret for sig uden at man har spurgt, hvad det betyder. At chefen retter blikket mod nogle mere end andre, eller oftere stiller spørgsmål til de hvide personer, at chefen viser større tillid til de hvide«.

Begrebet »hvidhedsnorm« i Norden eller Europa er interessant. Er der nogen, der klager over en »brunhedsnorm« i Pakistan eller en »sorthedsnorm« i Nigeria?