Med Friedrich Merz som forbundskansler ser udsigterne for Tyskland dystre ud. Hvis Tyskland ikke kan redde sig selv, vil det få konsekvenser for hele Europa.

Den tyske økonomi, verdens tredjestørste, har været i recession eller stagnation i de sidste tre år. Tyskland oplever den værste økonomiske krise siden 1950’erne, og krisen er selvforskyldt.

I 2025 faldt industriproduktionen med 1,3 procent, og antallet af konkurser blandt store virksomheder steg med 25 procent. 109.000 produktionsjob gik tabt i første halvdel af året. Heldigvis klarer våbenindustrien sig godt, da vi skatteydere finansierer enorme summer til Kievs ubegrænsede ønske om europæiske våbenleverancer.

Elektricitetsomkostninger og offentlige udgifter er også et område med vækst. Tyskland har nu de højeste indenlandske elpriser i den udviklede verden. Samtidig er de offentlige udgifter steget til 50,4 procent af BNP. Vi nordmænd lider under idiotiske politikere, som har valgt at knytte os til Merkels energiselvmord.

I tysk politik er der ingen opposition. Socialdemokraterne SPD, som engang var arbejdernes parti, er gået over til at være velfærdsmodtagernes og indvandrernes fortaler. Dette er let genkendeligt i Norge, hvor Ap ledes af velhavende mennesker, som aldrig har skullet tælle deres kroner, før de købte mad til deres familier.

Merz fremstår som uduelig og ynkelig og modsætter sig de grundlæggende ændringer, der er nødvendige for at få den tyske økonomi på fode igen.

Merz’ største svaghed er, at han mangler den nødvendige handlekraft til at bruge sin magt til at få tingene gjort. Tidligere kristendemokratiske kanslere, herunder Merkel, Helmut Kohl og Konrad Adenauer, havde dette i overflod.

Det er, hvad Leon Mangasarian skriver i The Spectator.

Tyskland er nu blevet erklæret for “Europas syge mand”. Alt siden genforeningen i 1990 har været en total fiasko.
Landet er sakket bagud i forhold til internationale standarder på områder som genteknologi, kunstig intelligens og atomkraft efter lukningen af alle tyske atomkraftværker. Samtidig har Tysklands gamle flagskibsindustrier – bilindustrien, maskinindustrien og den kemiske industri – det svært.

I 2024 gik næsten 200.000 virksomheder i Tyskland konkurs – det højeste tal siden 2011. Tallene for 2025 kendes endnu ikke. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at 4.050 store virksomheder delvist lukkede ned i Tyskland, ofte for at flytte produktionen til udlandet.

På en febrilsk international baggrund står Merz uden tvivl over for den største udfordring for nogen tysk kansler siden 1949 med at få landet ud af den sump, det befinder sig i.

Udenrigspolitikken gør jobbet meget sværere. Tyskerne sendte demonstrativt et par soldater til Grønland, men sendte dem næsten omgående tilbage igen. Havde de glemt at pakke handsker?

Konflikten i Ukraine og Ruslands hybride krigsførelse på tværs af kontinentet har tvunget Berlin til hurtigt at øge sine militære udgifter. Merz må få tyskerne til at tænke det tidligere utænkelige og indse, at Berlin i Donald Trumps æra er dømt til at spille en ledende rolle i Europas forsvar.

Tyskland har aldrig forsvaret Europa, ikke siden Karl Martell stoppede den islamiske invasion, da han vandt slaget ved Poitiers i 732.

Men i mere moderne tid har Tyskland været sine naboers største trussel i mange år. Selv Romerriget faldt på grund af germanske stammer, der blev løbet over ende af krigere, længe før Poitiers.

Kina læner sig tilbage og ser på, at Europa udrydder sig selv. I Det Hvide Hus sidder Trump, som er den eneste, der forstår udfordringen fra Beijing. Det er netop derfor, Xi Jinping respekterer Trump, men slet ikke von der Leyen.

Tyskland foregiver at tænke på klimaet, men fyrer på alle cylindre i beskidte brunkulskraftværker, såsom Jänschwalde i det sydlige Brandenburg. Det har kørt for fuld udblæsning hele vinteren, mens nattemperaturerne er faldet til -16 grader.

Tyskerne, og faktisk hele Vesteuropa, har glemt, at billig energi er nøglen til økonomisk succes. Atomkraft kan være en løsning, men det er måske allerede for sent.

Berlins næsten ugelange strømafbrydelse i begyndelsen af måneden ramte 45.000 mennesker, efter at en gruppe fra den yderste venstrefløj angreb elnettet i en protestaktion. Energi skal være billig, ren og pålidelig. Tyskland fejler i øjeblikket på alle tre områder.

Venstreekstremister menes at have saboteret elnettet i Berlin

Høje skatter, en stadigt voksende offentlig sektor, stigende omkostninger til pensionsordninger, der burde være selvfinansierende, og dyr energi er Europas løsning på sine problemer. Kineserne gnider sig i hænderne, mens vi afskaffer os selv. Den europæiske produktivitet er nu lavere end i 1970’erne. Faktisk gider vi ikke længere reproducere os selv, fordi vi ikke mener, at vi europæere har en værdi i sig selv.

Vi har glemt Sokrates, Galileo Galilei, Shakespeare, Descartes, Kant, Churchill og andre europæiske helte, som skabte det bedste kontinent i verden. Nu vil vi ødelægge USA, som er den sidste rest af det, der engang var Vestens overherredømme.

De få tilbageværende europæiske virksomheder rammer muren, og antallet af konkurser vokser.

Angela Merkel åbnede Tysklands grænser for migranter fra Syrien, Mellemøsten og Afrika i 2015, så mere end 1 million mennesker kunne komme ind i landet i løbet af et år. Europa har brug for migration på grund af den faldende fødselsrate, blev det påstået. Men det er noget vrøvl: Vi har virkelig ikke brug for flere snyltere, der lever af statslige overførsler.</p

Officielle tal viser, at kriminalitet begået af migranter er steget kraftigt. Det bidrog til at forværre et andet af Merz’ problemer: voksende støtte til højreekstreme kræfter.

Aha! Den voldsomme vækst i kriminalitet er ikke det egentlige problem, som er, at flere og flere mennesker støtter partier, der ønsker at gøre noget ved problemerne!

Det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD) blev oprettet som et anti-euro-parti, men fik aldrig fodfæste på dette område. Efter 2015 skiftede det fokus til at være indvandrerkritisk og oplevede en stigning i popularitet.

Selv The Spectator tillader sine kommentatorer at bruge udtrykket det yderste højre om AfD-partiet. Antallet af allierede falder støt.

AfD er anti-NATO, anti-EU, anti-euro, anti-USA, pro-Rusland og pro-Kina. Nogle af medlemmerne er blevet dømt for at bruge forbudte nazistiske slogans. Mens højreorienterede partier i Italien, Frankrig og Storbritannien har modereret sig, bliver AfD stadig mere radikalt.

Det faktum, at dette kan trykkes i The Spectator, siger alt. I øvrigt er undertegnede også anti-EU, men slet ikke pro-Rusland eller pro-Kina. Faktisk tvivler jeg stærkt på, at AfD-leder Alice Weidel er i den kurv. Hun bekymrer sig nok mest om Tyskland og måske lidt om Europa, da udviklingen i nabolandene påvirker udviklingen i hendes hjemland.

Der er meget, der tyder på, at det måske er for sent at reformere Tyskland. Men alligevel: Tyskland har rejst sig igen og igen gennem historien og kan ikke afskrives endnu. At satse mod Tyskland er som at satse mod USA: Der er en god chance for, at du taber.</p

Der er stadig håb for landet, da det går op for mange, at tingene simpelthen ikke kan fortsætte, som de er – ikke kun i økonomien, men også i sociale og forsvarsmæssige spørgsmål.

Det er her, den tørre tyske forbundsrevision kan være et godt eksempel.

Den tyske forbundsrevision slår ned på klimatiltag for tredje gang

Merz forstår i det mindste, at Tyskland oplever en krise.

“Situationen for den tyske økonomi er meget kritisk,” skrev han i et nytårsbrev til medlemmerne af koalitionen i Forbundsdagen.

Derefter fyrede Merz sin kontorchef. Hans afløser, Philipp Birkenmaier, er ikke kun partipolitiker, men også ekspert i Mittelstand, de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i økonomien og beskæftiger 53 procent af tyskerne i det private erhvervsliv.

Selv kirken forstår alvoren.

I Friedrichskirche i Potsdam, en kirke bygget af den preussiske kong Frederik den Store, sluttede pastor Corinna Hentschel den sidste søndagsgudstjeneste i 2025 med eksemplet med den almægtige kong Herodes, som døde en pinefuld død. “Selv herskere, der tror, at de er almægtige, opdager til sidst, at de ikke er det.”

Er Tyskland uden håb? Nej, så langt er de ikke kommet endnu. Der er stadig en god chance for at vende Europas største økonomi. Men tiden er ved at løbe ud.</p

Merz må tage radikale skridt og handle hurtigt, ellers er det for sent. Dette år er afgørende. Handlingerne i Berlin vil afgøre Tysklands tilstand i det kommende årti – og dermed også Europas skæbne.

Der er altså et glimt af håb for Tyskland. Sverige er færdig, og Norge bevæger sig med stormskridt mod sin undergang.

 

---

Køb Hans Rustads bog om Trump her! Du kan købe e-bogen her.