

Myten om neutral videnskab, der leder os gennem pandemien, er ved at smuldre.
En ny rapport afslører, at centrale medlemmer af den britiske regerings ekspertgruppe (SAGE) undlod at oplyse, at de havde modtaget over 200 millioner pund fra en af verdens største investorer i medicinalindustrien.
Den britiske avis Mail on Sunday bragte historien på baggrund af en rapport fra kampagnegruppen UsForThem. Afsløringen viser en sammensværgelse af episke proportioner, hvor de samme personer, der dikterede lockdowns og vaccinepolitik, havde fingrene dybt nede i lommerne på en fond med massive ejerinteresser i medicinalindustrien.
Pengene og havresækken
Rapporten viser, at hele 26 medlemmer af SAGE (Scientific Advisory Group for Emergencies) undlod at registrere forskningsmidler fra The Wellcome Trust i deres interessedeklaration.
The Wellcome Trust er ikke bare en hvilken som helst velgørenhedsstiftelse; det er en finansiel gigant med en investeringsportefølje, der er stærkt vægtet mod medicinalindustrien (Big Pharma). Stiftelsen har opnået enorme fortjenester på pandemien.
Ifølge rapporten modtog disse 26 “uafhængige” rådgivere og deres projekter mindst 210 millioner pund (ca. 2,9 milliarder norske kroner) i finansiering fra Wellcome Trust for perioden mellem 2018 og 2026. Det mest alvorlige er, at 175 millioner pund blev udbetalt i de kritiske pandemiår 2020 og 2021.
Af de 38 medlemmer, der modtog finansiering, var kun 12 åbne om det.
Arkitekten bag lockdown modtog millioner
Blandt dem, der angiveligt glemte at oplyse om pengestrømmen, er professor Neil Ferguson. Han var manden bag de apokalyptiske smittemodeller, der førte til Storbritanniens første drakoniske lockdown i marts 2020.
Mens han rådede Boris Johnson til at lukke samfundet ned, modtog han ifølge rapporten 5,6 millioner pund fra Wellcome Trust. Ferguson måtte senere træde tilbage i unåde efter at have brudt sine egne karantæneregler for at mødes med sin elskerinde, men hans indflydelse på politikken var allerede en kendsgerning.
Vaccineekspert professor Gavin Screaton siges også at have modtaget over 26 millioner pund i finansiering, herunder midler direkte knyttet til Covid-19, uden at dette fremgår af SAGE-registret.
Professor Susan Michie, medlem af Kommunistpartiet, der argumenterede for, at ansigtsmasker og social afstand skulle forblive på plads for evigt, er også på listen over dem, der ikke registrerede deres finansiering.
Interessekonflikt
Afsløringen rejser alvorlige spørgsmål om upartiskheden hos de eksperter, der formede den vestlige pandemi-politik. Når rådgivere finansieres af en aktør, der tjener penge på vacciner og medicin, er der en åbenlys interessekonflikt. Det faktum, at dette blev holdt skjult for offentligheden, bekræfter mistanken om, at “videnskaben” ikke var så uafhængig, som myndighederne hævdede.
Skandalen kaster en lang skygge over Erna Solbergs håndtering af pandemien
Afsløringen af, at de britiske myndigheders toprådgivere blev finansieret af medicinalindustrien, sender chokbølger, der burde kunne mærkes helt til det norske parlament. Dette rejser alvorlige spørgsmål om grundlaget for Erna Solbergs jernhånd over befolkningen under pandemien. Var den norske rådgivning virkelig mere uafhængig end den britiske?
Erna Solberg og hendes regering gentog uophørligt, at de fulgte videnskaben. Men det internationale videnskabelige samfund er tæt forbundet. Norge, under Solbergs ledelse, pumpede milliarder af skattekroner ind i globale sundhedsorganisationer som CEPI (Coalition for Epidemic Preparedness Innovations).
CEPI er, sigende nok, medfinansieret af The Wellcome Trust og Bill & Melinda Gates Foundation.
Nu hvor vi ved, at Wellcome Trust betalte britiske eksperter under bordet for at lukke samfundet ned, må vi spørge: Hvilke bånd havde de eksperter, Solberg lyttede til? Hvor tætte var båndene mellem det norske institut for folkesundhed, sundhedsdirektoratet og de globale farmaceutiske investorer, som Solberg havde så tæt kontakt med?
Erna Solberg forvandlede Norge til et testlaboratorium for globalisterne. Hun indførte et forbud mod feriehytter, indførte drastiske foranstaltninger og pressede på for massevaccination, alt sammen baseret på råd fra kredse, der opererer i samme sfære som de korrupte britiske rådgivere.
Storbritannien har nu fået sine afsløringer. I Norge er der stille. Der har ikke været nogen reel undersøgelse af pengestrømmene mellem norske sundhedsmyndigheder, politiske ledere og den internationale vaccineindustri. Solberg slap af sted med at sige, at det var nødvendigt. Denne rapport tyder på, at det måske har været profitabelt for dem bag kulisserne, snarere end nødvendigt for befolkningen.
Vi har brug for en fuldstændig gennemgang af Solberg-regeringens kontakt med farmaceutiske investorer. Hvis britiske eksperter var til salg, er det naivt at tro, at norske beslutningstagere var immune over for den samme indflydelse.